Realitystjerne i shitstorm: - Lad mig leve

Nicole 'Snooki' Polizzi oplever internettets vrede efter nyt Instagram-opslag

Snooki har fået mange hadefulde kommentarer. Foto: Ritzau Scanpix
Snooki har fået mange hadefulde kommentarer. Foto: Ritzau Scanpix

Den amerikanske realitystjerne Nicole 'Snooki' Polizzi, som blandt andet er kendt fra det populære program 'Jersey Shore', har fået mange af sine følgere på nakken, efter at hun lagde et billede på sin Instagram.

Hun giver angiveligt ikke sin baby mad på en forsvarlig måde.

Snookie er havnet i gedigen modvind. Foto: Ritzau Scanpix
Snookie er havnet i gedigen modvind. Foto: Ritzau Scanpix
 

31-årige Nicole Polizzi, der primært bliver kaldt 'Snooki', delte lørdag et forholdsvis uskyldigt billede på sin Instagram, hvor hendes søn Angelo James LaValle fik mælk fra flaske. Men det faldt bestemt ikke i god jord hos mange af følgere, fordi Snooki drak et glas vin i mens.

'Du skal IKKE drikke alkohol, når du ammer!', skrev en vred bruger.

En anden bruger skrev: 'Jeg har tænkt mig at anmelde dig til politiet, så dine børn bliver taget fra dig. De skal kan bo hos en mere forsvarlig familie'.

Mor-Snooki finder sig ikke i noget og forsvarede sig selv.

'Jeg tillader mig selv at drikke et glas vin i ny og næ, så jeg kan slappe af, nu hvor jeg er mor til tre børn. Jeg gør, hvad der er nødvendigt, når jeg skal rense min modermælk (hun pumper, red). Lad en mor leve sit liv', skrev realitystjernen tilbage.

Det tabloide medie Page Six, der også bringer historien, har taget en snak med US Centers For Disease Control.

'Alkoholprocenten er tydelig i modermælk, hvis moderen har indtaget alkohol inden for en halv til en hel time. Det er først ude af systemet efter to-tre timer', skriver de.

Ifølge eksperterne så bør kvinder, der ammer eller benytter brystpumpe, sagtens kunne indtage én genstand om dagen, hvis de altså venter et par timer, før de igen afgiver mælk.

Her er hele holdet, der deltog i 'Jersey Shore'. Foto: Ritzau Scanpix
Her er hele holdet, der deltog i 'Jersey Shore'. Foto: Ritzau Scanpix

50 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere