Realitystjerne totalsmadrer Snapchat

Taber næsten otte milliarder i værdi - Superstjernen Kylie Jenner har skabt alvorlig bekymring hos Snapchats investorer

Realitystjernen Kylie Jenner er for nyligt blevet mor for første gang. Se hendes fem højdepunkter. Video: Billboard

Se også: Vanvittig Instagram-rekord - Foto runder 15 millioner likes!

Et enkelt tweet fra realitystjernen og modellen Kylie Jenner er blevet en dyr affære for det sociale medie Snapchat.

Selskabets aktier er faldet seks procent, efter at den unge stjerne onsdag aften meddelte, at hun nu droppede Snapchat på grund af mediets nydesignede brugerflade.

Det skriver det amerikanske medie CNN.

Kylie Jenner har 104 millioner følgere på Instagram. Foto: All Over
Kylie Jenner har 104 millioner følgere på Instagram. Foto: All Over

Kylie Jenner har været en af de mest fulgte på Snapchat og har haft en stor kontaktflade med Snapchats brugere.

Derfor ser aktiemarkedet med bekymring på, at hun nu kvitter mediet, hvor man deler korte videoer og billeder.

- Så er der nogen andre, der ikke er glad for Snapchat mere? Eller er det bare mig ... åh det her er så trist, skrev Jenner på Twitter.

Når de unges idol dropper Snapchat, koster det kroner ved kasse 1. Foto: AP
Når de unges idol dropper Snapchat, koster det kroner ved kasse 1. Foto: AP
 

Mange klager
Hendes kommentar er ikke en enlig svale blandt snapchatbrugerne, hvor mange har klaget, efter at en ny opdatering ændrede mediets design og brugerflade.

Ifølge CNN har over 1,2 millioner brugere skrevet under på en underskriftsindsamling på Change.org, hvor de ønsker, at Snapchat ændrer sit design til det gamle.

Tidligere på ugen meddelte Snapchat så, at mediet ville lave en ny opdatering, der gør det lettere for brugerne at se det indhold, de ønsker.

- Vi hører jer, og vi værdsætter, at I gav jer tid til at lade os vide, hvad I føler. Vi forstår, at det nye Snapchat har føltes ukomfortabelt for mange, har firmaet skrevet som svar til de utilfredse brugere.

Kylie Jenner vender Snapchat ryggen. Foto: All Over
Kylie Jenner vender Snapchat ryggen. Foto: All Over
 

Overreaktion
Chefstrateg og chef for den teknologiske researchafdeling hos GBH Insights Daniel Ives siger til CNN, at aktiemarkedet i øjeblikket overreagerer på Snapchats ændringer.

- Vi tror, det er en overreaktion, fordi Wall Street er hypersensitiv over for platformens nye design, siger han til CNN.

Daniel Ives mener også, at Snapchats nye design har været nødvendigt for at få flere nye brugere.

72 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!