Romantisk rockstar: Friede til tissende kæreste

Luke Pritchard fra The Kooks valgte en usædvanlig måde at fri til kæresten på

Giftelystne gentlemen har friet på de særeste måder til den udkårne.

Til vands og i luften. På plæner og i haller. Med sang og på versefødder.

Men det er næppe hverdagskost, at kæresten vælger at fri, mens damen sidder på toilettet og tisser.

Se også: Dansk komiker gift med 20 år yngre kvinde

Det gjorde sangerinden Ellie Rose såmænd, da rocksangeren Luke Pritchard fra bandet The Kooks mente, det var det optimale tidspunkt at anholde om hendes hånd på.

Så bliver det ikke mere romantisk.

Luke Pritchard gjorde det ved hjælp af noget Fleetwood Mac-musik på cd-afspilleren.

- Hun ventede det ikke. Hun var ude at tisse, og jeg tog en smoking på - og så noget Fleetwoood Mac-musik, citerer FemaleFirst den giftelystne ungersvend for at sige til The Sun.

Se også: Kendt tv-kok skal giftes: Jeg skylder hende en rigtig ring

Det blev et ja trods de usædvanlige omstændigheder. I hvert fald satte Ellie Rose efterfølgende et foto på de sociale medier, hvor hun glad viser en diamantring frem på fingeren.

Et opslag delt af Ellie Rose (@ellierosemusic) den

Parret har kun været sammen siden tidligere i år, hvor de blev introduceret til hinanden af en fælles ven fra musikbranchen. Kort tid efter flyttede de sammen, og nu skal de altså giftes.

- Luke er lykkeligere end nogensinde, siger en kilde til avisen.

Han er dog ikke ukendt med kendte kærester. De tidligere af slagsen omfatter bl.a. Georgia May Jagger, Suki Waterhouse og Mischa Barton.

Ikke allesammen er dog endt lige lykkeligt for 'the loverboy'.

The Kooks nye album, det første i fire år, har titlen 'Let's Go Sunshine', og brændstoffet i sangene, indrømmer han, har været private hjertekvaler.

- Jeg startede indspilningerne et ret dårligt sted. Jeg havde et et dårligt forhold, som gik i stykker. Hun forsvandt med en anden sanger.

Se også: Hun sagde ja: Sigurd Barrett skal giftes

2 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere