Roskilde-hovednavn risikerer fire års fængsel

Cardi B fastholder, at hun ikke er skyldig i en sag om et bestilt angreb mod to bartendere på en stripklub

På vej i retten havde popstjernen travlt med at holde styr på uniformen. Video: Ritzau Scanpix

Cardi B kan ende med at få en fængselsdom på fire år, hvis hun bliver dømt skyldig i at have medvirket til vold på en stripklub.

Den 26-årige rapper, der er et af årets hovednavne på Roskilde Festival, holder dog fast i sin uskyld.

- Ikke skyldig, sagde hun, da hun i går aftes dansk tid var i retten i New York, skriver flere internationale medier, heriblandt AP og Los Angeles Times.

Cardi B lignede ikke en, der var helt tilfreds med situationen, da hun var på vej til retssalen. Foto: Timothy A. Clary/Ritzau Scanpix
Cardi B lignede ikke en, der var helt tilfreds med situationen, da hun var på vej til retssalen. Foto: Timothy A. Clary/Ritzau Scanpix

Hun er i alt tiltalt for 14 punkter, efter hun skulle have bestilt at angreb på stripklubben Angels Strip Club i New York 29. august sidste år.

Koordineret angreb
Hun skulle have set sig sur på en af klubbens bartendere, som hun mente havde været i seng med hendes mand, rapperen Offset.

'De tiltalte i denne sag er anklaget for to planlagte angreb på to kvinder, der arbejdede på en klub i Queens, sidste sommer', skriver anklagemyndigheden i en pressemeddelelse og fortsætter:

Cardi B og rapperen Offset, som hun her til BET Experience giver en lapdance, har sammen datteren Kulture Kiari Cephus. Foto: Mike Blake/Ritzau Scanpix
Cardi B og rapperen Offset, som hun her til BET Experience giver en lapdance, har sammen datteren Kulture Kiari Cephus. Foto: Mike Blake/Ritzau Scanpix

'Ofrene hævder at have fået slynget glasflasker efter dem, alkoholiske drikke kastet i deres ansigter, og en kvindes hoved blev smækket ned i baren. Den slags vold vil ikke blive tolereret i vores samfund. De tiltalte vil blive holdt ansvarlige for deres påståede handlinger.'

Cardi B, hvis rigtige navn er Belcalis Marlenis Almanzar, skulle selv være blevet fanget på overvågningskameraet i færd med at kaste en isspand.

Cardi B på vej ud af retssalen. Foto: POOL/Ritzau Scanpix
Cardi B på vej ud af retssalen. Foto: POOL/Ritzau Scanpix

Angrebene skulle være blevet koordineret over sociale medier, og det var planen, at angrebene skulle optages, fortalte anklagemyndigheden i retten.

På fri fod
I retten tilbød dommeren at læse alle 14 tiltalepunkter højt, men det afvise Cardi B's advokat, der tidligere har sagt, at hun ikke gjorde skade på nogen.

Cardi B og to andre tiltalte i sagen blev løsladt efter retsmødet. Cardi B ankom og forlod retten uden at sige så meget som et ord til den fremmødte presse.

Her forlader Cardi B retten i april, efter hun afslog et forlig, der lød på en betinget fængselsstraf. Havde hun accepteret den, havde hun også erklæret sig skyldig. Foto: Johannes Eisele/Ritzau Scanpix
Her forlader Cardi B retten i april, efter hun afslog et forlig, der lød på en betinget fængselsstraf. Havde hun accepteret den, havde hun også erklæret sig skyldig. Foto: Johannes Eisele/Ritzau Scanpix

Til dagens alvorlige anledning var hun klædt noget mere afdæmpet, end hvad man er vant til at se den tidligere stripper iklædt.

Hun havde matchet sin blåsorte hår med et mørkeblåt og lyserødt jakkesæt. Jakkesættet var fra det danske mærke Brøgger til en værdi af cirka 13200 kroner, skriver Page Six.

Den næste retsdag er sat til den 9. september. I god tid efter, det har været muligt at opleve prisvindende Cardi B på dansk jord, når hun skal optræde på Orange Scene på Roskilde Festival 3. juli.

Cardi B behøver dog ikke møde op i retten ved næste retsmøde.

24 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!