Roy Dotrice er død – 94 år

Stemmen bag ’Game of Thrones’ er mandag gået bort

Han var aktiv skuespiller indtil rollen i 'Game of Thrones' i 2012, der blev hans sidste. Foto: All Over Press
Han var aktiv skuespiller indtil rollen i 'Game of Thrones' i 2012, der blev hans sidste. Foto: All Over Press

Den britiske skuespiller og 'Game of Thrones'-stjerne Roy Dotrice er død.

Det bekræfter familien i en pressemeddelelse, hvori det lyder:

- Han døde fredfyldt mandag 16. oktober i sit hjem i London omgivet af familien, der inkluderer hans tre døtre, børnebørn og oldebørn.

Roy Dotrice blev 94 år.

Se også: 'Game of thrones'-skuespillerinde forlovet med tidligere Disney-stjerne

Dotrice havde en lille rolle i den voldsomt populære fantasyserie, hvor han spillede rollen som alkymisten Hallyne, der gav Tyrion Lannister den grønne wildfire, som han brugte til at forsvare Kings Landing mod Stannis Baratheon.

Men det var ikke for den rolle, at han skabte sig et navn i 'Game of Thrones'. Før der overhovedet var tænkt på at lave en tv-serie, var det Dotrice, der lagde stemme til de engelske lydbøger.

Her ses han i 'Skønheden og Udyret', hvor han spillede over for Ron Perlman. Foto: All Over Press
Her ses han i 'Skønheden og Udyret', hvor han spillede over for Ron Perlman. Foto: All Over Press

For det blev han i 2004 belønnet med en plads i Guinness Rekordbog, fordi han alene i den første bog lagde stemme til rekordhøje 224 personer.

Udover 'Game of Thrones' er Roy Dotrice også kendt for filmen 'Amadeus' fra 1984, hvor han spillede Mozarts far Leopold, ligesom han også spillede en fremtrædende rolle i tv-serien 'Skønheden og Udyret', hvor han spillede over for Ron Perlman.

Film, tv & radio - 14. okt. 2017 - kl. 11:03 Dansk verdensstjerne: Game of Thrones sender mig ikke manus mere

Derudover har han vundet en Tony Award for sin rolle i Broadway-stykket 'A Moon for the Misbegotten' og en BAFTA i 1969 for sin rolle i tv-serien 'Misleading Cases'.

Dotrices hustru døde i 2007. Han efterlader sig tre døtre.

2 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!