Rutineoperation gik galt: Skønhedsdronning fik amputeret ben

Daniella Álvarez, der er tidligere vinder af Miss Colombia, har fået amputeret nederste del af sit ben

Daniella Álvarez har fået amputeret sit ben, to uger efter operationen danser hun. Foto: DARREN DECKER/Ritzau Scanpix
Daniella Álvarez har fået amputeret sit ben, to uger efter operationen danser hun. Foto: DARREN DECKER/Ritzau Scanpix

Når man forlader et operationsbord, er det ofte med en forventning om, at alt skulle være i skønneste orden. Men det blev ikke tilfældet for den 32-årige skønhedsdronning Daniella Álvarez fra Colombia, der endte med at få amputeret nederste del af sit venstre ben.

Det skete efter adskillige operationer i løbet af to måneder, hvor hun angiveligt skulle have foretaget en rutineoperation for en knude i maven på størrelse med en mønt.

Det skriver People.

Se også: Kendt skuespiller forsvundet

Nu danser hun
Men under operationen opstod der yderligere komplikationer. Lægerne opdagede nemlig, at knuden påvirkede hendes hjerte. Derfor valgte lægerne at amputere hendes ben i håb om, at der ikke ville ske yderligere komplikationer.

Operationen blev foretaget for to uger siden, men allerede nu danser den tidligere Miss Colombia-vinder rundt på sit ene ben.

Se også: Depps vilde liv: Nye chok-billeder

På sin Instagram-profil har den smukke skønhedsdronning delt den opsigtsvækkende video, hvor hun er tilbage på dansegulvet med sin bror, Ricki, der holder hende tæt.

I opslaget refererer Danielle Álvarez til den nye tilværelse efter operationen, hvor hun skriver:

'Vanskeligheder betyder ingenting. Vi bliver nødt til at være fleksible i livet'.

I et tidligere opslag på Instagram, skriver hun også, at hun stadigvæk elsker sin krop som før og er taknemlig for at være live.

33 kommentarer
Vis kommentarer