Rygterne svirrer: Er Janet Jackson gravid?

Den 49-årige sangerinde har valgt at udskyde sin turné for at fokusere på at 'planlægge familie'

Janet Jackson. (Foto: Polfoto).
Janet Jackson. (Foto: Polfoto).

Janet Jackson har sat gang i spekulationer om en mulig graviditet, fordi hun har udsat sin 'Unbreakable'-turné.

Det skriver blandt andre Fox News og People.

Den 49-årige sangerinde fortæller i en video på sin Twitter-profil, at hun udskyder turneen, fordi hun og manden, den 41-årige Wissam Al Mana, vil fokusere på at 'planlægge familie'.

Se også: Janet Jackson aflyser dansk koncert

- Vi er i anden fase af turneen, og der er pludselig sket nogle ændringer, siger Janet Jackson ifølge People i klippet og fortsætter: 

- Jeg synes, det er vigtigt, at I er de første, der får det at vide. Min mand og jeg planlægger vores familie. Så jeg har valgt at udskyde turneen.

Janet Jackson: Jeg er nødt til at hvile mig
I klippet siger sangerinden også, at det er vigtigt, at hun udskyder turen.

- Lægerne siger, at jeg er nødt til at hvile mig. Jeg har ikke glemt jer. Jeg vil fortsætte turneen, så snart jeg kan, siger Janet Jackson ifølge People.

Se også: Lækker igen: I seng med Janet Jackson

Janet Jackson blev gift med Wissam Al Mana i 2012. Det er hendes tredje ægteskab.

Den 24. december sidste år udsatte sangerinden ifølge Fox News sin Unbreakable-turné til foråret for at blive opereret. Det er aldrig blevet offentligt kendt, hvad sangerinden skulle opereres for.

Janet Jackson skulle også have givet koncert herhjemme, i Forum i april, men den koncert blev aflyst.

7 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere