Rystet over dødstrusler

Michael Bublés kone, Luisana Lopilato, er rystet over reaktioner på en Instagram-video af parret

Michael Bublé og Luisana Lopilato har tre børn sammen. Foto: Natacha Pisarenko/Ritzau Scanpix
Michael Bublé og Luisana Lopilato har tre børn sammen. Foto: Natacha Pisarenko/Ritzau Scanpix

Det har været en turbulent tid for Michael Bublé og Luisana Lopilato, og sangeren har modtaget dødstrusler fra Argentina, hvor hans kone er fra.

Årsagen er en episode, der fandt sted for en måned siden, hvor parret var live sammen på Instagram.

Her gav Michael Bublé Luisana Lopilato et skub med albuen. Det korte klip gik efterfølgende viralt, og folk mente, at han var voldelig over for hende.

Se også: Tv-stjerne anholdt for at købe sex

Det har fået folk til at sende dødstrusler til familien. Det siger Luisana Lopilato ifølge Daily Mail til det argentinske tv-program Intrusos.

- Det har gjort mig bange, og jeg er stadig lidt bange. Det er ikke rart at modtage dødstrusler. Der har været flest positive beskeder, men jeg er bekymret for min familie, siger skuespillerinden ifølge det engelske medie.

Parret har været gift siden 2011. Foto: Eduardo Munoz/Ritzau Scanpix
Parret har været gift siden 2011. Foto: Eduardo Munoz/Ritzau Scanpix
 

Luisana Lopilato fortæller, at selvom der har været flest positive beskeder, så har der alligevel været et stort antal af voldsomme beskeder.

- Vi har modtaget masser af kærlighed fra folk, men I vil ikke tro på, hvor mange personer der sendte mig billeder af våben og sagde, at de ville dræbe Mike, når vi ankom til Argentina, fortsætter hun.

Se også: Viser sjældent billede af 16-årig datter

Hun fortæller ifølge Daily Mail, at folk sendte billeder af knive med trusler om, at de ville skære fingrene af Michael Bublé, bombe familien eller tæske ham.

Luisana Lopilato har flere gange slået fast, at hun ikke lever i et voldeligt forhold, og at folk ikke har grund til bekymring.

'Jeg ønsker, at I skal vide, at jeg ikke er i tvivl om, hvem min mand er, og jeg vil vælge ham igen 1000 gange. Det er ikke fair,' skrev hun på Instagram, da episoden gik viralt.

Michael Bublé og Luisana Lopilato har været gift siden 2011. Parret har sammen tre børn.

4 kommentarer
Vis kommentarer