Så meget har Kylies ansigt kostet

Den amerikanske realitystjerne har fået ommøbleret fjæset for en formue

Det er ikke nemt at være nummer fem i rækken af smukke søstre.

Derfor har Kylie Jenner, der er vokset op i skyggen af sine berømte søstre, Kim, Khloe og Kourtney Kardashian og Kendall Jenner, været nødt til at gøre ekstraordinære tiltag for at blive et realityfænomen.

Og det er lykkedes for Kylie, der har slået en social medie-rekord. Mens Kim Kardashian har rekorden for flest følgere på Instagram, og Kendall Jenner sidder på tronen over flest likes på et enkelt billede på billeddelingstjenesten, så er Kylie Jenners snapchat den mest sete konto.

Se også: Kardashian er dronningen af Instagram

Se også: Kendall Jenner slår Kims rekord

Kylie Jenner, der lige er fyldt 18, er nemlig ikke bleg for at lægge sexede videoer op af sig selv og komme med kontroversielle udsagn om at 'være høj'.

Men der var engang, hvor lille Kylie Jenner var en ung, uskyldig pige, der blot var vedhæng i den store realityserie 'Keeping up with the Kardashians'. Dengang så hun også anderledes ud. Og ikke alt skyldes udviklingen fra barn til voksen. Således er ansigtet blevet ændret over årene.

Botox, kirurgi og fedttransplantation
- Der er botoxbehandling af pande, området mellem bryn, mundvige og kæbelinie. Der er foretaget enten filler behandling eller fedttransplatation af kindben og læber, siger Kim Novaa, der er ejer og grundlægger af den kosmetiske klinik Qura.

Ekstra Bladet har bedt Kim Novaa, der også går under betegnelsen 'Botox-baronen' nærstudere billeder af Kylie Jenner for at se på forandringerne.

- Der er kirurgisk brynløft, og eventuelt kirurgisk Y-snit af læben. Det kan ses på, at afstanden mellem næse og overlæbe er mindre, fortæller Kim Novaa og fortsætter:

- Så er der foretaget fedtsugning af kæben -  ellers har der været vægttab, men det kunne godt tyde på fedtsugning og eventuelt et lille kirurgisk løft af kæbelinjen.

Her stopper det dog ikke. Også næsen er der pillet ved.

- Næsen er gjort kortere og og mere slank, siger Kim Novaa, der kommer med et estimat på, hvad de kosmetiske korrektioner løber op i.

- Jeg vil regne med, der er behandlinger i danske priser for mellem 200.000-300.000 kroner.

Forvandlingen er tydelig for enhver. Se Kylie Jenner ankomme til MTV Video Music Awards i dette klip (video: Splash)

36 kommentarer
Vis kommentarer