Sådan har du aldrig set verdensstjernen: Kort hår for første gang i ti år

Kit Harington afslører nu, at det også har været ekstremt skræmmende for ham at spille Jon Snow i verdens største tv-serie 'Game of Thrones'

Glæder du dig til premieren på 8. sæson af Game of Thrones? Fordriv noget af ventetiden ved at se den officielle trailer her. Video: HBO.

For den 32-årige Kit Harington er en æra slut, der har betydet ekstremt meget for ham både privat og professionelt. Han har nemlig afsluttet optagelserne til tv-serien 'Game of Thrones', der siden sin start den 17. april 2011 har gjort den britiske skuespiller til en af de mest kendte i verden for hans rolle som Jon Snow.

I forbindelse med tv-serien mødte Kit Harington også sin nuværende skotske kone Rose Leslie, der spillede rollen som krigerkvinden Ygritte.

I samtlige 10 år Kit Harrington har været involveret i tv-serien, har han stort set konstant også privat haft det lange sorte krøllede hår, som han er kendt for i rollen som Jon Snow. Men netop nu fremtræder Jon Snow for første gang i mange år med kort mørkt hår.

Det fortæller han i et stort interview med et af verdens førende filmblade Variety, der også bringer flere billeder af Jon Snow med hans nye frisure.

(artiklen fortsætter under billedet)

Kit Harington: Nu med kort hår for første gang i 10 år. Foto: Thierry Le Fouille/SOPA
Kit Harington: Nu med kort hår for første gang i 10 år. Foto: Thierry Le Fouille/SOPA
 

I det stort anlagte interview, der er lavet i forbindelse med, at 'Game of Thrones' har premiere på sin aller sidste sæson den 14. april, fortæller Kit Harington, at det indimellem har været ekstremt skræmmende for ham - også som privatperson - at spille rollen som Jon Snow i verdens største tv-serie.

- Min mørkeste periode var dengang serien næsten kun handlede om Jon Snow. Dengang han døde og vendte tilbage til livet, fortæller Kit Harington og tilføjer:

- Det var en meget intens periode, der især kulminerede mellem sidste afsnit af sæson 5. og første afsnit af sæson 6. Når man selv er hovedperson i en tv-serie, der er på højden af sin succes, så er der et ekstremt stort fokus på din person. Folk råbte til mig på gaden: Er du død?, forklarer Kit Harington til Variety.

- Det var ikke en god tid for mig. Jeg følte, at jeg skulle føle, at jeg var verdens mest heldige person, men i virkeligheden var jeg bare meget sårbar. Jeg begyndte i terapi for at få de bedre. Jeg var utrolig bekymret med henblik på, om jeg overhovedet egnede mig til at være skuespiller, forklarer Kit Harington.

Jon Snow ses her i en scene sammen med Daeneris spillet af Emilia Clarke. Foto: AP.
Jon Snow ses her i en scene sammen med Daeneris spillet af Emilia Clarke. Foto: AP.
 

Der er selvfølgelig god grund til, at den britiske skuespiller følte et stort pres. New York Times skrev f.eks., at tv-serien i sæson 7. blev set af mere end 30 millioner mennesker i hvert afsnit.

Den verdensberømte tv-serie har i øvrigt også haft et markant islæt fra danske skuespillere. Nikolaj Coster-Waldau har haft en af de bærende roller som selveste Jaime Lannister, mens Pilou Asbæk har spillet rollen som Euron Greyjoy. Dar Salim har spillet Qotho, mens Birgitte Hjort Sørensen har haft rollen som Karsi. Og endelig havde Frank Hvam en lille rolle som Citadel Maester.

Ottende sæson af 'Game of Thrones' har premiere på HBO Nordic den 15. april.

 

Jon Snow i den periode af Game of Thrones, hvor han var mest omtalt. Foto: HBO Nordic.
Jon Snow i den periode af Game of Thrones, hvor han var mest omtalt. Foto: HBO Nordic.

Kit Harington ses her sammen med sin kone Rose Leslie, som han mødte under optagelserne til Game of Thrones. Foto: All Over Press)
Kit Harington ses her sammen med sin kone Rose Leslie, som han mødte under optagelserne til Game of Thrones. Foto: All Over Press)
 

1 af 4 Jon Snow ses her i en scene sammen med Daeneris spillet af Emilia Clarke. Foto: AP.
2 af 4 Jon Snow i den periode af Game of Thrones, hvor han var mest omtalt. Foto: HBO Nordic.
3 af 4 Kit Harington ses her sammen med sin kone Rose Leslie, som han mødte under optagelserne til Game of Thrones. Foto: All Over Press)
4 af 4 
9 kommentarer
Vis kommentarer