Sæbeopera-stjerne død

Den australske skuespiller Cornelia Frances var med i tv-succesen 'Home and Away i 29 år

Cornelia Frances til 21-års-jubilæumsfest for 'Home and Away' i 2009. Foto: All Over Press
Cornelia Frances til 21-års-jubilæumsfest for 'Home and Away' i 2009. Foto: All Over Press

Cornelia Frances er død af kræft. Hun blev 77 år og døde med sin søn Lawrence ved sin side. Det skriver en række lokale, australske medier samt BBC News og Huffington Post.

Dødsfaldet kommer, efter hun i 2017 blev diagnostiseret med kræft i blæren, der senere spredte sig til hoften.

Se også: Clint Walker er død

Frances havde i sin lange karriere talrige roller i tv-serier, film og på de skrå brædder, men det var i rollen som Morag Bellingham i den populære australske tv-serie 'Home and Away', at hun for alvor blev kendt både i Australien og internationalt.

Hun fik rollen i 1988 og var fast med i serien de første mange år. Senere blev hun løsere tilknyttet.

 

Se også: Stjernernes bodyguard er død: Blev kun 38 år

Inspirerende
Channel Seven, der står bag 'Home and Away', har udsendt en meddelelse, hvor de hylder den afdøde skuespiller.

'Cornelia Frances var en unik person. Hendes fremtræden på skærmen inspirerede en hel generation af skuespillere. Hendes energi og personlighed vil bliver savnet, skriver Channel Seven.

Hendes kollegaer fra 'Home and Away' og andre australske mediepersonligheder har ligeledes været flittige på de sociale medier, hvor de hylder deres afdøde kollega.

 

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere