'Sams Bar'-skuespiller død

Harry Anderson, der fik sit gennembrud i tv-serien 'Sams Bar' og senere blev kendt for sin rolle som dommer Harry Stone i 'Dommervagten', er død

Harry Anderson blev kendt for sin rolle som dommer Harry Stone i 'Dommervagten', som du kan se et klip fra her.

Mandag blev skuespilleren Harry Laverne Anderson fundet død i sit hjem i byen Asheville i North Carolina. Han blev 65 år. Det skriver en lang række amerikanske medier - blandt andre New York Times, CNN og Los Angeles Times.

Ifølge medierne undersøger politiet dødsfaldet, men har ikke mistanke om, at der skulle ligge en forbrydelse bag.

Harry blev kendt, da han i begyndelsen af 1980'erne havde flere gæste gæsteoptrædener i den voldsomt populære komedieserie 'Cheers', der i Danmark blev kendt under navnet 'Sams Bar'. Han medvirkede i fire episoder i første sæson.

I alt var han med i seks episoder i rollen som den svindlende tryllekunstner Harry 'The Hat' Gittes.

Harry Anderson efterlader sig kone og to børn. Foto: All Over
Harry Anderson efterlader sig kone og to børn. Foto: All Over

I et interview i 2014 har han fortalt om sin karriere:

- Jeg var egentlig aldrig skuespiller. Jeg var bare en tryllekunstner, der ved et tilfælde kom med i 'Sams Bar'.

Hans optræden  isuccesserien vakte dog så stor opsigt i tv-branchen, at han brugte successen til at score en endnu større rolle; nemlig hovedrollen som den unge dommer Harry T. Stone i den ligeledes succesfulde komedieserie 'Night Court' ('Dommervagten', red), der blev vist på NBC fra 1984 til 1992.

Ved siden af sine roller i 'Sams Bar' og 'Dommervagten' var Harry Anderson også en hyppig gæst i 'Saturday Night Live'.

Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen