Sangerinde må made kræftsyg ægtemand

Céline Dions mand er så svækket af strubekræft, at hun må hjælpe ham med de mest basale behov, fortæller hun i et hjerteskærende interview

Celine Dion har sat sit Vegas-show på hold, mens hun plejer sin mand. (Foto: AP)
Celine Dion har sat sit Vegas-show på hold, mens hun plejer sin mand. (Foto: AP)

I 2013 blev 'My Heart Will Go On'-sangerinden Céline Dions ægtemand, René Angélil, ramt af kræft for anden gang, og det har svækket den 76-årige forhenværende manager ekstremt hårdt.

Kan ikke spise selv
I et hjerteskærende interview med ABC News fortæller den 46-årige canadiske sangerinde, at Angélil er så medtaget af kræft i struben, at han end ikke kan indtage føde selv.

- Han kan ikke bruge sin mund, og han kan ikke selv spise. Han har en sonde, så jeg bliver nødt til at made ham tre gange om dagen, fortæller den tårevædede sangerinde i det følelsesladede interview.

Tog orlov fra Las Vegas
Efter Angélils anden kræftdiagnose valgte den Grammy-vindende sangerinde at tage orlov fra sit Las Vegas-show for at passe og pleje sin syge mand, som er far hendes tre sønner, 14-årige René-Charles og tvillingedrengene Eddy og Nelson på fire år.

- Jeg mader ham selv. Først mader jeg ham og så mine børn, tilføjer hun meget berørt om ægtemanden, som hun har dannet par med i 28 år.

Se også: Kræftsyg mand sætter Dion på pause

Angélil fik konstateret kræft første gang i 1999 og fik i 2013 fjernet en svulst, hvor lægerne måtte genskabe noget af hans tunge, så han stadig kunne være i stand til at tale. Foruden kræftdiagnosen har Angélil også haft også hjerteproblemer og har gennemgået flere hjerteoperationer.

Til trods for at den alvorlige helbredstilstand har Dion ikke opgivet håbet om, at han en dag bliver rask igen.

- Vi tager en dag af gangen, men vi vælger at leve livet, siger Dion, der den 27. august vender tilbage i rampelyset, når hun genoptager sit show på det eksklusive Ceasars Palace i Las Vegas.

11 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere