Sangerinde viser sygdom frem med nøgenbillede

Den amerikanske country-stjerne Leann Rimes viser sin psoriasis-ramte krop frem på Instagram

LeAnn Rimes har haft psoriasis, siden hun var to år gammel. I år er sygdommen igen brudt ud på hendes krop. Foto: Ritzau Scanpix/Richard Shotwell
LeAnn Rimes har haft psoriasis, siden hun var to år gammel. I år er sygdommen igen brudt ud på hendes krop. Foto: Ritzau Scanpix/Richard Shotwell

Den 38-årige amerikanske country-stjerne, Leann Rimes, valgte i går på 'Den Internationale Psoriasis Dag' at optræde nøgen på Instagram for at vise, at hun også selv lider af sygdommen.

Leann Rimes lagde to nøgenbilleder ud, hvor man tydelig kan se de typiske røde knopper, der fremkommer ved psoriasis. Til billedet skrev hun blandt andet:

'Jeg ønsker at give en stemme til andre sider af mig selv. Og jeg ønsker at give en stemme til, hvad så mange andre mennesker går igennem. Nu er det endelig og uden skam min tur til ærligt at vise, hvad psoriasis er, og hvordan det ser ud'.

I opslaget fortæller Leann Rimes også, at det er en befrielse for hende endelig at offentliggøre sin psoriasis-lidelse:

'Kender I det, når man siger noget, man har holdt tilbage gennem lang tid. Det er en stor lettelse. Sådan er disse to billeder for mig. Jeg havde brug for det her. Hele min krop, mine tanker, min ånd havde desperat brug for det her.'

Leann Rimes er lettet over, at hun er stået frem med billeder af sin psoriasis-lidelse. Foto: AP
Leann Rimes er lettet over, at hun er stået frem med billeder af sin psoriasis-lidelse. Foto: AP
 

I magasinet Glamour afslører den 38-årige Leann Rimes også, at det er 16 år siden, at hun har haft sit sidste udbrud af psoriasis, men at lidelsen uventet vendte tilbage i år 2020 på grund af, at det har været et meget stressende år for sangerinden.

Leann Rimes fik i øvrigt psoriasis ganske tidligt i sit liv.

- Jeg var kun to år gammel, da jeg fik diagnosen psoriasis. Da jeg var seks år gammel var 80 procent af min krop dækket af smertefulde røde knopper på hele min krop bortset fra mit ansigt og mine hænder og fødder, fortæller Lean Rimes i Glamour.

Leann Rimes ses her med sin ægtemand Eddie Cibrian. Foto: AP
Leann Rimes ses her med sin ægtemand Eddie Cibrian. Foto: AP

Leann Rimes giver koncert i Nashville i 2018. Foto: Ritzau Scanpix
Leann Rimes giver koncert i Nashville i 2018. Foto: Ritzau Scanpix
 

71 kommentarer
Vis kommentarer