Sangstjerne dømt til ti års fængsel: Udnyttede unge piger på nettet

Austin Jones, der har fået sig en karriere ved at udgive sine egne versioner af sange på Youtube, blev fredag idømt til ti års fængsel for at få unge piger til at sende ham nøgenvideoer

Austin Jones har været et stort hit hos teenagepiger på Youtube. Foto: Privat
Austin Jones har været et stort hit hos teenagepiger på Youtube. Foto: Privat

En amerikansk youtube-stjerne er blevet dømt til ti års fængsel, fordi han har opfordret piger under den seksuellelavalder til at sende billeder og videoer, hvor de optræder nøgne eller i kompromitterende stillinger.

Den 26-årige virkede ifølge flere medier upåvirket, da han dukkede op i retten for at få sin dom. Han havde tidligere erkendt sig skyldig i børnepornografi.

Anklagerne gik efter 11 års fængsel, og forsvaret prøvede at få minimumsstraffen, der i det amerikanske retssystem i Chicago er fem år.

Erkender børnepornografi
Youtuberen har haft en kæmpe følgerskare, der primært har bestået af unge piger. Han har ifølge anklageren prøvet at komme i kontakt med 30 piger online, før han blev arresteret for børnepornografi.

Anklageren gjorde det klart i retten, at de mente stjernen havde udnyttet sin status som kendt til at få pigerne til at gøre det, han gerne ville have dem til.

Forsvaret forklarede, at Austin Jones selv har været udsat for seksuelle overgreb som barn, og han derfor har levet med meget smerte igennem i sit liv.

Austin Jones erkendte, at han havde skrevet online med seks piger i alderen 14-15 år fra 2010 til 2017.

I samtalerne med de unge piger opfordrede stjernen dem til at sende ham seksuelle videoer. Han gav også pigerne forslag til, hvordan de skulle agere i videoerne samt gav dem replikker, han gerne ville have, de sagde.

I dokumenter fra retssagen belyses det, at den unge mand fik pigerne til at sende billeder af deres kønsdele på det sociale medie Facebook.

Ville give dem replikker til videoer
I et udskrift fra en af samtalerne, kan man læse, hvad den 26-årige bad de unge piger om.

Her fremgår det, at manden vidste, hvor gamle pigerne var.

'I begyndelsen skal du gå super tæt på kameraet og sige: 'Hey Austin, det er (navn), og denne her numse er (tal) år gammel, også skal du klappe den i 30 sekunder. Forstår du det?', står der i udskriften.

Pigen i den omtalte udskrift spurgte youtuberen, om han havde tænkt sig at slette videoen efterfølgende, og han svarede, han ville gøre det, når han var færdig med den.

Dokumenterne beretter om, at han pressede pigerne til at blive ved med at sende billeder, selvom de skrev, at det var over deres sengetid.

'Du skal ikke give op. Du skal tage det her seriøst', lød svaret tilbage fra stjernen, der også skrev, at pigen nok ikke var hans største fan alligevel, hvis hun ikke sendte billeder.

Voldsomme beskeder
Til en anden pige blev beskederne endnu mere seksulle.

'Tænk, hvor fantastisk det ville være for dig, hvis jeg slog dig i røven. Tænk, hvis din yndlingssanger gjorde det på dig? Hvis du er heldig, får du måske lov til at sutte min pik, men du skal blive ved med at bevise, at du er min største fan', lød det i udskriften.

Pigen skrev tilbage, at hun gerne ville gøre ham glad, men at hun ikke ville have problemer.

Ifølge rapporter fra sagen sendte pigen omkring 25 videoer til sangeren. Otte af dem hvor kønsdelene kunne ses.

Austin Jones har flere millioner visninger på sine videoer på Youtube og over 500.000 følgere på sine sociale medier.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere