Schwarzeneggers 'elskovsbarn' genskaber farens ikoniske billede

Joseph Baena genskaber Arnold Schwarzeneggers ikoniske Mr. Universe-posering på sin Instagram-profil

Æblet falder sjældent langt fra stammen. Foto: JB Lacroix/Getty Images
Æblet falder sjældent langt fra stammen. Foto: JB Lacroix/Getty Images

Joseph fandt først ud af, at hans far er den berømte bodybuilder og skuespiller Arnold Schwarzenegger, da han var 14 år gammel.

Men af fem børn, som han er far til, er det Arnolds 'uægte søn', Joseph Baena, der lader til at være den, der ligner sin far mest.

På Instagram har Joseph Baena delt et billede af sig selv, hvor han genskaber sin fars berømte posering i konkurrencen Mr. Universe.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Vis dette opslag på Instagram

Just a lil thicc

Et opslag delt af Joseph Baena (@projoe2) den

Her er det originale billede fra 1976 af Arnold Schwarzenegger, der viser sin gode form frem. Foto: Jack Mitchell/Getty Images
Her er det originale billede fra 1976 af Arnold Schwarzenegger, der viser sin gode form frem. Foto: Jack Mitchell/Getty Images
 

At Joseph er sin fars dreng er ikke svært at se! Den 18-årige knægt er som snydt ud af næsen på eksguvernøren. Og muskuløs som bare pokker. Det har tidligere billeder også vist.

Terminator-junior er under kyndig vejledning, når han træner. I hvert fald er hans far ikke for fin til at tage med sønnike en tur i træningscentret.

Joseph Baena er et resultat af Arnold Schwarzneggers affære med en stuepige. Mens hans tidligere kone Maria Shriver og børnene var taget på ferie, indledte Terminatoren en kort, men hed affære med familiens colombianske stuepige, Mildred Baena.

Det kom frem i forbindelse med Arnold Schwarzneggers selvbiografi, Total Recall, der udkom i 2012. Her fortæller han også, at han gjorde stuepigen gravid i gæsteværelset.

Affæren kostede ægteskabet
Da sandheden kom frem, var det samtidig begyndelsen på enden for ægteskabet mellem Schwarznegger og Schriver. Godt to måneder efter at Arnold erkendte, at han er far til husholdersken Mildre Baenas 13-årige søn Joseph, indgav Maria begæring om skilsmisse.

Efter skilsmissen tog stuepigen bladet fra munden og fortalte sin version af historien.

Ifølge hende var hun ikke selv helt sikker på, om 'The Sperminator' var far til hendes søn, men som Joseph voksede op, var det svært at ignorere lighederne mellem ham og hans egentlige far.

Den tidligere guvernør blev efter afsløringen beskyldt for at betalte penge til sin uægte søns mor. Men i et interview med 60' minutes insisterede han på, at det ikke var for at få hende til at holde mund om det udenomsægteskabelige barn.

Intl. kendte - 14. jan. 2019 - kl. 10:39 Blev skilt i oktober: Nu er stjerneskuespiller forlovet

Samfund - 9. dec. 2018 - kl. 14:43 Kænguruernes Schwarzenegger er død: Maste metalspande for sjov

Se også: Før og nu: Genforening i Terminator 6 hele 34 år efter den første film

66 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere