Se her hvorfor tv-serien 'Venner' bliver slagtet af den nye generation

TV-serien 'Venner' bliver på de sociale medier kritiseret for både at være kønsdiskriminerende, kvindehadende og homofobisk af den nye generation

Her ses 'Venner'-skuespillerne i 1995: Matt LeBlanc, Lisa Kudrow, David Schwimmer, Matthew Perry, Jennifer Aniston, og Courtney Cox. (foto: All Over Press)
Her ses 'Venner'-skuespillerne i 1995: Matt LeBlanc, Lisa Kudrow, David Schwimmer, Matthew Perry, Jennifer Aniston, og Courtney Cox. (foto: All Over Press)

Om ca, et halvt år er det 24 år siden, at den verdenskendte amerikanske tv-serie 'Venner' havde premiere på tv-kanalen NBS den 22. september 1994. Og der er løbet meget vand igennem åen siden dengang, hvor tv-serien blev set som et friskt pust, der satte fokus på kærlighed og dagligdagsproblemer for en hele generation i 1990' erne. Og den uhyre populære tv-serie er selvfølgelig blevet genudsendt et hav af gange og kan netop nu også ses på Netflix.

Men selv om 'Venner' er en af verdens absolut mest populære tv-serier nogensinde, bliver der set med helt andre kritiske øjne på tv-serien i dag af den nye generation.

Det skriver flere britiske medier heriblandt Independent og Mirror.

TV-serien 'Friends' bliver nemlig af den mere politisk korrekte millennium-generation kaldt både for homofobisk, kønsdiskriminerende og kvindehadsk.

Her ses fire af vennerne i en scene fra den populære tv-serie, der nu får kniven af ny kritisk generation. (Foto: Allstar Picture Library)
Her ses fire af vennerne i en scene fra den populære tv-serie, der nu får kniven af ny kritisk generation. (Foto: Allstar Picture Library)
 

Usmagelige lesbiske jokes
En twitter-bruger skriver blandt andet:

- Det er helt sygt at se 'Venner' på Netflix nu og indse, hvor homofobisk serien er, og hvor stærke fordomme, der er mod kvinder i tv-serien. Og andre mener, at tv-seriens jokes omkring det lesbiske par Carol og Susan er direkte usmagelige.

Ifølge avisen Independent mener den nye generation af publikummet til 'Venner' også, at Rachel skulle have været fyret for seksuelle overgreb i det afsnit, hvor hun ansætter en assistent, der ikke er kvalificeret til jobbet, udelukkende fordi hun har lyst til at date med ham.

Mandlig babysitter
En kvinde ved navn Christina skrev på sin twitter:

- Der er ikke noget, som jeg hader mere end Ross i afsnittet af 'Venner', der handler om en mandlig babysitter. Ross er så kønsdiskriminerende og homofobisk, at det giver mig lyst til at hoppe ind i tv-skærken og kvæle ham.

Christina taler her specifikt om det afsnit, hvor Rachel(Jennifer Aniston) ansætter en mandlig babysitter for datteren Emma, men faren Ross(David Schwimmer) bliver meget bekymret over, at babysitteren er en mand. 

En mand i samme twitter-tråd er dog hurtig på aftrækkeren og svarer Christiana således::

- Der er intet jeg hader mere end folk, der bliver krænket og forarget over en tv-serie, der sluttede for 14 år siden.

Jokes om fedme
Den nye generation af ungdom har også fæstnet deres kritiske blikke på den såkaldte 'fatshaming' af karakteren Monica spillet af Courtney Cox. Hun blev nemlig i tv-serien ind i mellem drillet for, at hun tidligere havde været overvægtig. Og i en af afsnittene skriger karakteren Joey(Matt LeBlanc):

- Der er en pige, der har spist Monica.

Sådan lyder kritikken: Homofobiske, kønsdiskriminerende og kvindehadske venner.(Foto: All Over Press)
Sådan lyder kritikken: Homofobiske, kønsdiskriminerende og kvindehadske venner.(Foto: All Over Press)
 

 

1 af 4 Sådan lyder kritikken: Homofobiske, kønsdiskriminerende og kvindehadske venner.(Foto: All Over Press)
2 af 4 Her ses fire af vennerne i en scene fra den populære tv-serie, der nu får kniven af ny kritisk generation. (Foto: Allstar Picture Library)
3 af 4 En scene fra 'Venner'. (Foto: Danny Feld)
4 af 4 Her ses 'Venner'-skuespillerne i 1995: Matt LeBlanc, Lisa Kudrow, David Schwimmer, Matthew Perry, Jennifer Aniston, og Courtney Cox. (foto: All Over Press)
202 kommentarer
Vis kommentarer