Se verdensstjernen i samme kjole 21 år efter

54-årige Elizabeth Hurley overrasker med ikonisk kjole på Instagram

Her ses Elizabeth Hurley iført en versace-kjole sammen med sin daværende kæreste Hugh Grant i 1999. Foto: Shutterstock.
Her ses Elizabeth Hurley iført en versace-kjole sammen med sin daværende kæreste Hugh Grant i 1999. Foto: Shutterstock.

Den verdensberømte skuespillerinde og model Elizabeth Hurley skaber nu opmærksomhed på Instagram, fordi hun har lagt et opslag ud, hvor hun er iført en sexet kjole kreeret af modefirmaet Versace. Hurley hævder nemlig selv i opslaget, at det er den samme kjole, hun havde på for 21 år siden i 1999, da hun sammen med sin daværende kæreste var gæst ved CFDA American Fashion Awards.

Til billedet, der er taget i forbindelse med en foto-session for magasinet Harpers Bazaar, skriver den 54-årige Elizabeth Hurley følgende:

'Hænger lidt ud med at se tv i en versace-kjole, jeg havde på for 21 år siden til CFDA Awards.'

Elizabeth Hurley fik masser af smilende emojis som en kommentar fra sin 18-årige søn Damian til opslaget, der har fået mere end 78.000 likes.

Den 54-årige model dannede i øvrigt par med den britiske skuespiller Hugh Grant fra 1987 til år 2000. Hun har også tidligere fået gigant-opmærksomhed for en anden Versace-kjole. Nemlig den fantasifulde og frække kjole, der var holdt sammen af sikkerhedsnåle.

Elizabeth Hurley mødte op i den fantasifulde Versace-kjole til gallapremieren på 'Fire Bryllupper og en Begravelse' i 1994 sammen med Hugh Grant, der i øvrigt spillede hovedrollen i den meget berømte film.

Elizabeth ses her i den berømte Versace-kjole med sikkerhedsnåle fra 1994. Foto: Richard Young.
Elizabeth ses her i den berømte Versace-kjole med sikkerhedsnåle fra 1994. Foto: Richard Young.
 

Hugh Grant har i øvrigt i en BBC-dokumentar forklaret, at Elizabeth Hurley før premieren havde ringet til diverse top-designere for at høre, om de ville sponsorere en kjole til hende i forbindelse med gallapremieren. Hun fik nej fra alle undtagen fra Versace, der tilbød hende den berømte sikkerhedsnål-kjole. En kjole, der i den grad var medvirkende til at sætte skub i hendes karriere både som model og skuespillerinde.

Hurley og Grant på den røde løber i 1994. Foto: PA Photos.
Hurley og Grant på den røde løber i 1994. Foto: PA Photos.
 

78 kommentarer
Vis kommentarer