Sejt: Stephen Hawking trøster One Direction-fan

Zayn Malik har forladt boybandet - men der er håb at finde i videnskaben

Langt fra alle piger er tilfredse med, at Zayn Malik har valgt at forlade One Direction. (Foto: AP)
Langt fra alle piger er tilfredse med, at Zayn Malik har valgt at forlade One Direction. (Foto: AP)

Man må forvente at blive spurgt om lidt af hvert, når man som en af verdens førende eksperter i universet og fysik stiller op til en åben spørgerunde.

Men spørgsmål om lige præcis One Direction er nu nok ikke så normale for Cambridge-professoren Stephen Hawking, der forleden svarede på spørgsmål til et arrangement i Sydneys operahus, hvor han deltog som et 3D-hologram fra sin fysiske position i England.

Her talte han blandt andet om universet, sorte huller og sygdommen ALS.

Men så kom et noget anderledes spørgsmål.

- Hvad mener De, er den kosmiske effekt af, at Zayn (Malik, red.) forlader One Direction og dermed knuser millioner af teenagepigers hjerter verden over?

Englænderen Zayn Malik har sagt farvel till One Direction, der optræder i Horsens til sommer. (Foto: Polfoto) INTL. MusikNYT - 25. mar. 2015 - kl. 18:14 Zayn Malik forlader One Direction

Stephen Hawking svarede forleden på et spørgsmål om den kosmiske konsekvens af, at Zayn Malik har valgt at forlade One Direction. (Foto: AP)
Stephen Hawking svarede forleden på et spørgsmål om den kosmiske konsekvens af, at Zayn Malik har valgt at forlade One Direction. (Foto: AP)

Det noget atypiske spørgsmål kunne dog på ingen måde slå den ualmindeligt intelligente mand ud, som hurtigt svarede:

- Endelig et spørgsmål om noget vigtigt!

- Mit råd til alle sønderknuste, unge piger er at fokusere på studiet af teoretisk fysik. Fordi en dag vil der nemlig muligvis forelægge et bevis for parallelle universer, sagde Stephen Hawking og fortsatte:

- Det ville ikke være umuligt, at der et eller andet sted uden for vores eget univers ligger et andet univers. Og i det univers kan Zayn stadig være medlem af One Direction.

Men trøsten endte ikke her.

- Og pigen vil måske også gerne vide, at i et andet muligt univers er hun og Zayn lykkeligt gift.

Du kan se videoen med Stephen Hawkings svar her.

Se også: Stolt Hawking hylder Oscar-vinder

Zayn Malik er ikke længere en del af hitgruppen One Direction. (Foto: AP)
Zayn Malik er ikke længere en del af hitgruppen One Direction. (Foto: AP)

Det hele drejede sig dog ikke kun om boybands og knuste pigehjerter.

Stephen Hawking delte også sin bekymring over vores planet med publikum.

- Vi bliver nødt til at fortsætte med at tage ud i rummet for menneskehedens fremtids skyld. Jeg tror ikke, at vi vil overleve 1000 år mere uden at forlade vores skrøbelige planet, sagde Stephen Hawking, der også gav mere eksistentielle råd:

- Det faktum at vi mennesker, der blot er samlinger af fundamentale natur-partikler, er kommet så tæt på at forstå de love, der styrer os og universet er en kæmpe succes.

- Så husk at kigge op på stjernerne og ikke ned på dine fødder. Prøv at forstå hvad du ser og spekuler over, hvad der får universet til at eksistere. Vær nysgerrig. Og hvor svært livet end nogle gange føles, så er der altid noget, du kan gøre og være succesfuld med. Det betyder noget, at du ikke bare giver op.

Intl. kendte - 26. mar. 2015 - kl. 14:44 One Direction-fans amok: Se deres vilde reaktion her

Stephen Hawking sammen med skuespilleren Eddie Redmayne, der vandt en Oscar tidligere i år for sin præstation i 'The Theory Of Everything', hvor han spiller den ALS-ramte professor. Her er de til den engelske BAFTA-award sammen. Den pris vandt Eddie Redmayne i øvrigt også. (Foto: All Over)
Stephen Hawking sammen med skuespilleren Eddie Redmayne, der vandt en Oscar tidligere i år for sin præstation i 'The Theory Of Everything', hvor han spiller den ALS-ramte professor. Her er de til den engelske BAFTA-award sammen. Den pris vandt Eddie Redmayne i øvrigt også. (Foto: All Over)

Eddie Redmayne modtog ganske fortjent en Oscar for sin præstation i 'Teorien om alting'. (Foto: UIP) Filmanmeldelser - 26. feb. 2015 - kl. 09:24 Anmeldelse: 'Teorien om alting' mangler temperament

14 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Hent flere