Selvsikre Kanye West: Jeg vil være præsident i 2020

Rapperen afsluttede sin tale til MTV 's prisuddeling med at annoncere, at han stiller op som præsidentkandidat

Se Kanyes opsigtsvækkende udmelding her. (Video: AP)

Der var lagt op til dramatik, da Kanye West skulle modtage en ærespris fra Taylor Swift ved dette års MTV Video Music Awards søndag aften. Spekulationerne gik på, om Taylor Swift ville tage hævn for Kanye Wests optrin tilbage i 2009, hvor han afbrød Taylor Swift midt i sin takketale for at modtage prisen for årets kvindelige video.

Kanye West i færd med at at blamere sig på scenen under søndagens MTV Video Music Awards. (Foto: AP) INTL. MusikNYT - 14. sep. 2009 - kl. 09:58 Kanye West fuld og pinlig til MTV-show

Men det blev en anden udmelding fra Kanye West, der fik publikum til at tabe kæben. Kanye West afsluttede nemlig sin lange takketale med at annoncere, at han stiller op som præsidentkandidat.

- Ja, som I sikkert har gættet, så har jeg besluttet at stille op som præsidentkandidat i 2020, proklamerede Kanye West og gav mikrofonen fra sig uden at uddybe yderligere.

Om den kontroversielle rapper forsøgte sig med en joke, eller om han mener, han har politisk potentiale, har han ikke efterfølgende udtalt sig om.

Mr West!!!

Et billede slået op af Khloé (@khloekardashian) den


Den selvsikre rapper har allerede opbakning fra sin familie.

Undervejs i Kanye Wests takketale, som var lidt til den lange side, fik han også sagt undskyld til Taylor Swift for sin tidligere opførsel. Han filosoferede over, hvordan han ville opføre sig, hvis han havde chancen for at gøre det hele om. Han fremhævede også sin kamp for amerikanske kunstnere.

- Det paradoksale i det hele er, at jeg kæmper for kunstnerne. Men i den kamp var jeg respektløs over for andre kunstnere. Jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle få sagt det rigtige, undskyldte Kanye West.

Se highlights fra showet her

27 kommentarer
Vis kommentarer