Serena Williams scorer stjernerapper

Nye billeder ser ud til at bekræfte vedholdende rygter om, at tennis-ikonet har fundet sammen med rapperen Drake

Serena Williams - her sammen med Caroline Wozniacki - er tilsyneladende glad for rappere. (Foto: AP)
Serena Williams - her sammen med Caroline Wozniacki - er tilsyneladende glad for rappere. (Foto: AP)

Se også: Drake taler ud om skyderi ved fest

Rygterne er ikke helt friske, men det er 'beviserne' til gengæld.

Det har længe været en offentlig hemmelighed, at tennisstjernen Serena Williams og rapperen Drake har et mere end almindeligt godt øje til hinanden.

Forleden luftede de så kærligheden på den dyre, italienske restaurant Sotto i Cincinnati i Ohio. De øvrige gæster var ikke sene til at knipse mobilbilleder af det kærlige par, og billederne dukkede efterfølgende op på nettet. Det skriver underholdningshjemmesiden TMZ.com

Ifølge flere øjenvidner var den 33-årige tennisstjerne og den 28-årige rapper så travlt optaget af hinanden, at de havde svært ved at koncentrere sig om menuen.

Drake har tidligere dannet par med blandt andre Rihanna, mens Williams har været kædet romantisk sammen med Drakes kollega, rapperen Common.

 

16 kommentarer
Vis kommentarer