Serie-stjerne er død

'M*A*S*H'-stjernen Kellye Nakahara er død

Kellye Nakahara - her i filmen 'Clue' fra 1985. Foto: Getty Images
Kellye Nakahara - her i filmen 'Clue' fra 1985. Foto: Getty Images

Kellye Nakahara, der især er kendt for sin rolle i hitserien 'M*A*S*H', er død.

Hun blev 72 år.

Det er hendes søster, Nalani Coleman, der bekræfter den triste nyhed over for CNN. Ifølge søsteren døde hun i hjemmet i Pasadena, Californien, omgivet af familien.

- Hun var en kunstner, en artist og hendes kunst gjorde folk glade, hvilket gav hende glæde den anden vej, fortæller Coleman og fortsætter.

- Folk ønskede at være i nærheden af hende. Hun var oprigtig som person.

Makahara spillede rollen som løjtnant Kellye Yamato i 'M*A*S*H', der fokuserer på livet blandt de ansatte på et felthospital under Koreakrigen. Serien kørte fra 1972 og 1983 og som genudsendelse efterfølgende - den er også i årevis blevet vist i Danmark. Kellye Nakahara var med i 167 af seriens 256 afsnit, ifølge imdb.

Kellye Nakahara - her sammen med flere andre medlemmer af 'M*A*S*H'-familien på et billede fra 2009. Foto: Ritzau Scanpix
Kellye Nakahara - her sammen med flere andre medlemmer af 'M*A*S*H'-familien på et billede fra 2009. Foto: Ritzau Scanpix

Men det var ikke kun rollen som sygeplejerske man måske husker Nakahara for. Hun havde også roller i film som 'Clue' fra 1985 og 'Doctor Dolittle' fra 1998.

Ifølge kendissitet TMZ døde Kellye Nakahara efter en kort kamp mod kræften.

I 1968 blev Nakahara gift med David Wallet, som hun havde to børn sammen med.

3. februar i år døde Gene Reynolds, der var blandt skaberne af serien. Han blev 96 år.

15 kommentarer
Vis kommentarer