'Sex and the City 3' planlagde at hovedkarakter skulle dø

Filmen blev dog aldrig lavet, fordi en af de bærende kvindelige skuespillere var utilfreds med, at en mandlig hovedkarakter skulle dø - det hævder forfatter

De fire berømte kvinder fra 'Sex and the City'. Fra venstre: Kim Cattral,, Sarah Jessica Parker, Cynthia Nixon og Kristin Davis. (Foto: AP)
De fire berømte kvinder fra 'Sex and the City'. Fra venstre: Kim Cattral,, Sarah Jessica Parker, Cynthia Nixon og Kristin Davis. (Foto: AP)

Kan du forestille dig en verden uden Mr. Big?

Det virker i hvert fald, som om forfatterne bag 'Sex and the City' sagtens kunne forestille sig det. De havde nemlig planlagt, at den mandlige hovedkarakter Mr. Big, spillet af Chris North, skulle dø i 'Sex and the City 3'-filmen, der dog aldrig blev lavet. Det hævder forfatteren James Andrew Miller i sin podcast 'Origins', hvor han har interviewet samtlige skuespillere i 'Sex and the City' undtagen Kim Cattrall, der spiller Samantha Jones i det berømte univers.

Det skriver flere medier heriblandt CNN og Huffington Post

Den tredje film om de fire New York-piger blev skrottet, blandt andet fordi Kim Cattrall ikke ønskede at medvirke i filmen. James Andrew Miller hævder i sin podcast, at først og fremmest skyldtes, at manuskriptet ifølge Cattrall fokuserede for meget på, at Carrie Bradshaws gennem store dele af filmen skulle takle sorgen efter Mr. Big's død.

Her ses Sarah Jessica Parker og Chris North i rollerne som Carrie Bradshaw og Mr. Big. (Foto: All Over Press)
Her ses Sarah Jessica Parker og Chris North i rollerne som Carrie Bradshaw og Mr. Big. (Foto: All Over Press)
 

Kilder tæt på Kim Cattrall har overfor Miller hævdet, at manuskriptet ikke gav så meget at arbejde med for Kim Cattrall i rollen som Samantha Jones.

- De pegede på det faktum, at Mr. Big dør af et hjerteslag, mens han tager et brusebad relativt tidligt i filmen. Ifølge kilderne ville det få filmen til at handle mere om Carrie's sorg over Mr. Big's død og ikke så meget om hendes forhold til de tre øvrige kvinder i filmen, siger James Andrew Miller.

En sådan udvikling ville helt sikkert være kommet som et chok for de mange fans af Sex and the City-universet, der tålmodigt har fulgt Big og Bradshaw's lange vej helt frem til alteret. Parret blev nemlig gift i filmen 'Sex and the City' fra 2008. Filmen var i øvrigt en opfølger på den populære tv-serie af samme navn på HBO.

Sarah Jessica Parker har tidligere fortalt, at hun desperat forsøgte at få Cattrall til at medvirke i den tredje film. Men Kim Cattrall var ikke til at at rokke i forbindelse med sin beslutning.

1 af 2 Her ses Sarah Jessica Parker og Chris North i rollerne som Carrie Bradshaw og Mr. Big. (Foto: All Over Press)
2 af 2 De fire berømte kvinder fra 'Sex and the City'. Fra venstre: Kim Cattral,, Sarah Jessica Parker, Cynthia Nixon og Kristin Davis. (Foto: AP)
2 kommentarer
Vis kommentarer