Sigtet for at have købt sex af en mindreårig

Den 52-årige sanger R. Kelly er anklaget for at have betalt en 17-årig pige 200 dollars for seksuel kontakt

R. Kelly talte i marts med CBS omkring anklagerne imod ham. Video via AP

Den amerikanske sanger R. Kelly er sigtet for at have betalt en 17-årig pige for sex i 2001.

Den 52-årige sanger, der blandt andet står bag nummeret 'I Believe I Can Fly', er anklaget for at have betalt den 17-årige pige 200 dollars svarende til 1330 kroner for at tage sit tøj af og danse foran ham på et hotelværelse i Minnesota.

Herefter skulle der have været seksuel kontakt mellem de to, men ikke decideret samleje.

Det oplyser advokat i amtet Hennepin i USA Mike Freeman ifølge nyhedsbureauet Reuters.

R. Kelly skulle have mødt pigen under en koncert, hvor hun havde bedt om hans autograf, skriver nyhedsbureauet AP.

Se også: R. Kelly slår tilbage: I er forsmåede groupies

R. Kellys advokat, Steve Greenberg, svarer på anklagen på Twitter:

- Hold nu op! Dette er mere end absurd, skriver han uden at uddybe nærmere.

Fængslet
Sangeren med det borgerlige navn Robert Sylvester Kelly sidder lige nu fængslet i New York, hvor han er anklaget i en anden sag, der handler om ulovlig menneskehandel med henblik på prostitution.

I sagen er R. Kelly anklaget for at have betalt unge kvinder og mindreårige piger for at have sex med ham, holdt dem isoleret og ofte besluttet, hvad de måtte spise, og hvornår de måtte gå på toilettet.

R. Kelly var i dag i retten i Chicago, hvor sigtelsen om flere seksuelle overgreb blev læst op. Foto: Kamil Krzaczynski/Ritzau Scanpix Intl. kendte - 12. jul. 2019 - kl. 17:04 R. Kelly sigtet for adskillige sexforbrydelser

Derudover er han sigtet for at have haft seksuel kontakt med fem mindreårige og optaget videoer med seksuelt indhold af nogle af dem. I den forbindelse skulle han have betalt dem for deres tavshed.

I februar blev sangeren sigtet for ti tilfælde af grove seksuelle overgreb på mindreårige i årene 1998 til 2010. Tre af dem skulle være piger under 17 år.

R. Kelly har nægtet sig skyldig.

27 minutter lang video
Sangeren blev i 2008 frikendt ved en retssag, hvor han var anklaget for at have sex med en 13-årig pige. Anklagere viste blandt andet en 27 minutter lang video, der angiveligt viste de to have sex.

Retten vurderede dengang, at videoen ikke var bevis nok, selv om kvaliteten skal have været god. Flere vidner bekræftede også, at det var R. Kelly og den 13-årige pige, der optrådte på videoen.

R. Kelly er en af de bedst sælgende kunstnere nogensinde.

38 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!