Skateboard-legende død - blev kun 56 år

Jake Phelps, der var chefredaktør på det toneangivende og verdensomspændende skateboard-magasin Thrasher, er død

Jake Phelps' død kommenteres flittigt på de sociale medier. Pr-foto
Jake Phelps' død kommenteres flittigt på de sociale medier. Pr-foto

Skateboard-legenden Jake Phelps, der udover at være ganske ferm og frygtløs på et rullebræt, også udmærkede sig ved at stå spidsen for verdens bedst kendte skateboard-udgivelse 'Thrasher Magazine' er død - blot 56 år gammel. Det skriver flere amerikanske medier - blandt andet NBC og San Francisco Chronicle.

Dødsfaldet blev i går bekræftet med et mindeord på Thrashers hjemmeside, men dødsårsagen er ikke blevet oplyst.

Phelps var - udover at være chefredaktør på Thrasher Magazine - også guitarist i bandet 'Bad Shit', der turnerede både i USA og internationalt.

Thrasher Magazine er et månedligt skateboard-magasin, der er udkommet siden 1981. Det produceres i San Francisco, hvor Phelps også var bosat. Phelps stod i spidsen for magasinet i 26 år.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Thrasher Magazine i en vintageudgave fra sommeren 1981.
Thrasher Magazine i en vintageudgave fra sommeren 1981.

På magasinets hjemmeside har Tony Vitello, der er søn af bladets grundlægger, Fausto Vitello, skrevet et mindeord om Jake Phelps.

Thrasher Magazine udkommer hver måned i et oplag på 250.000 eksemplarer.

Magasinets velkendte logo er synligt på tøj overalt i det meste af verden og er blevet båret af en lang række kendisser lige fra Justin Bieber til Rihanna og Ryan Gosling.

Thrashers logo er blevet en fast del af populærkulturen, og tøjet med Thrasher-navnet bæres af mange popstjerner og andre kendisser, der aldrig har været i nærheden af et skateboard.
Thrashers logo er blevet en fast del af populærkulturen, og tøjet med Thrasher-navnet bæres af mange popstjerner og andre kendisser, der aldrig har været i nærheden af et skateboard.

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere