Skuespiller afslører efter rygter: Derfor skal vi aldrig skilles

Der har svirret rygter om, at skuespillerne Will Smith og Jada Pinkett Smith skulle skilles. Nu slår den kvindelige part fast, at de aldrig skal skilles

Jada Pinkett Smith slår fast, at hun ikke skal skilles fra Will Smith. Foto: All Over Press
Jada Pinkett Smith slår fast, at hun ikke skal skilles fra Will Smith. Foto: All Over Press

Will Smith og Jada Pinkett Smith har været udsat for mange rygter igennem årene.

Mange har spekuleret i, om parret skulle skilles efter mere end 20 års ægteskab, men det skal de absolut ikke, fastslår Jada Pinkett Smith.

- Vi er familie. Det går aldrig fra hinanden. Det gør det bare ikke.

- Alt det med ægteskabet og folks mening om min mand og vores forhold er jeg ligeglad med. Summa summarum er, at det er en mand, der kan stole på mig for resten af livet, siger Jada Pinkett Smith ifølge Page Six.

Se også: Filmstjerne afslører: Derfor blev jeg skilt fra Angelina Jolie

Lader Will Smith rejse med ekskone
Jada Pinkett Smith ved, at rygterne om en mulig skilsmisse nok ikke vil stoppe af den grund, men det tager hun meget roligt.

- Jeg lader bare skilsmisserygterne komme, siger hun ifølge Metro.

Hun stoler angiveligt meget på Will Smith, og ifølge Page Six lader hun Will Smith rejse på ferie med sin ekskone Sheree og ældste søn. Will og Sheree var gift fra 1992 til 1995.

Jada Pinkett Smith og Will Smith blev gift i 1997, og de har sammen børnene Jaden Smith på 19 år og Willow Smith på 17 år.

Se også: Efter skilsmisse: Kræver gigant beløb i hustrubidrag fra verdensstjerne
37 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere