Skuespiller død af frygtet sygdom

Den 79-årige skuespiller Frank Parker, der spillede med i sæbeoperaen 'Horton-sagaen' i en årrække, er død

Frank Parker spillede med 'Horton-sagaen' i mere end 25 år. Foto: Kathy Hutchins/Hutchins Ph/Newscom/MEGA
Frank Parker spillede med 'Horton-sagaen' i mere end 25 år. Foto: Kathy Hutchins/Hutchins Ph/Newscom/MEGA

En skuespiller-veteran er gået bort. Frank Parker døde grundet komplikationer ved den frygtede sygdom Parkinson og demens. Han blev 79 år.

Det skriver People.

Ifølge legacy.com døde Frank Parker 16. september.

Hvis man har fulgt med i sæbeoperaen 'Days Of Our Lives', som på dansk blev kendt som 'Horton-sagaen', har man ikke kunnet undgå at stifte bekendtskab med skuespilleren Frank Parker.

Han var med i hele 534 afsnit af den succesfulde sæbeopera i årene 1983 til 2009 i rollen som Shawn Brady.

Frank Parkers helbred begyndte at blive dårligt allerede tilbage i 2009, og det var også en af årsagerne til, at den rutinerede skuespiller blev skrevet ud af serien.

Inden han fik sit store gennembrud i 'Horton-sagaen' spillede han også med i andre prominente tv-serier som 'General Hospital' og 'The Young and the Restless', også kaldet 'Glamour' på dansk.

Se også: Sæbeopera-legende er død

Efter Frank Parkers død har flere fans og tidligere kolleger skrevet et par sidste ord.

'Det er så triste nyheder. Jeg har nydt at tilbringe tid sammen med denne mand. Han var en naturlig skuespiller', skriver Wally Kurth, der spillede sammen med Parker i 'Glamour', blandt andet i en opdatering på sin Twitter-profil.

Frank Parker efterlader sig sine to døtre Danielle Dallas og Lindsay Kyle. Hans førstefødte datter Candace Donelle døde i 1998 i en bilulykke.

Se også: Sæbeopera-stjerne død