Skuespiller død: Ramt af bil

Den amerikanske skuespiller Isaac Kappy er død, 42 år gammel

Isaac Kappy undskylder i sit sidste Instagram-opslag overfor dem, han i sit liv har behandlet dårligt. Foto: FilmMagic / Paul Archuleta
Isaac Kappy undskylder i sit sidste Instagram-opslag overfor dem, han i sit liv har behandlet dårligt. Foto: FilmMagic / Paul Archuleta

Skuespiller Isaac Kappy, der blandt andet medvirkede i filmene 'Thor', 'Terminator Salvation' og 'Fanboys' er død.

Det skriver flere amerikanske medier - blandt andre People - der oplyser, at dødsfaldet efterforskes som et selvmord.

Ifølge People døde han på stedet, da han blev ramt af en bil på Interstate 40 i Arizona, efter han tilsyneladende var sprunget ud fra en motorvejsbro.

To dage inden sin død offentliggjorde Kappy en lang besked på Instagram, hvor han blandt andet skrev:

'Tag jer i agt for en mand, der intet har at tabe, for han har intet at beskytte'.

I opslaget undskylder han overfor venner og familie, som han igennem årene mener, han ikke har behandlet ordentligt.

Blandt andet undskylder han specifikt til Michael Jacksons datter - Paris Jackson - i forhold til en meget omtalt episode til en fest i 2018, hvor han angiveligt tog kvælertag på hende.

Få hjælp ved selvmords-tanker

Det hjælper at få sat ord på de svære tanker og følelser, man nogle gange får i livet.

Hos Livslinien kan du - alle årets dage fra klokken 11 til 04 - få en rådgivende samtale. Du er anonym og må gerne ringe flere gange.

Telefonnummeret er 70 201 201. Du kan også chatte og skrive til Livslinien her.

Børnetelefonen kan også hjælpe. Ring til dem på 116 111. Du kan også skrive og chatte med Børnetelefonen her

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere