Skuespiller død

Den amerikanske skuespiller Wilford Brimley er afgået ved døden i forbindelse med indlæggelse

Wilford Brimley. Foto: Ritzau Scanpix/Dennis Van Tine
Wilford Brimley. Foto: Ritzau Scanpix/Dennis Van Tine

Wilford Brimley er død.

Det skriver flere amerikanske medier, heriblandt CNN og New York Times.

Den 85-årige skuespiller, der blandt andet medvirkede i science-fiction-komedien ’Cocoon’, ’The Natural’ og ’The Thing’, var indlagt i dialyse, da han gik bort.

- Wilford Brimly var en, du kunne stole på. Han sagde, hvad han mente, og han mente, hvad han sagde.

- Han var hård udenpå, men blød indeni. Jeg er ked af, at jeg ikke kommer til at høre min vens vidunderlige historier igen.

- Han var en ener, siger hans manager, Lynda Bensky, til CNN.

Wilford Brimley medvirkede også i flere tv-serier, blandt andet ’Our House’, ligesom han spillede med i reklamer for den Amerikanske Diabetes Sammenslutning.

I kølvandet på hans film- og tv-karriere blev han et internetfænomen i memes, der hyldede hans overskæg.

Wilford Brimley efterlader sig en kone og tre sønner fra sit første ægteskab.

Wilford Brimlet spillede også med i 'The Firm', hvor Tom Cruise har hovedrollen. Foto: Ritzau Scanpix/APC
Wilford Brimlet spillede også med i 'The Firm', hvor Tom Cruise har hovedrollen. Foto: Ritzau Scanpix/APC

41 kommentarer
Vis kommentarer