Skuespiller er død

Den 89-årige skuespiller Elmarie Wendel, der spillede med i tv-serien '3rd Rock From The Sun' i en årrække, er gået bort

Elmarie Wendel spillede med i den kendte tv-serie '3rd Rock From The Sun'. Foto: All Over Press
Elmarie Wendel spillede med i den kendte tv-serie '3rd Rock From The Sun'. Foto: All Over Press

Den kendte tv-serie skuespillerinde Elmarie Wendel er død.

Det skriver The Sun, som citerer Wendels datter J.C. Wendel.

'Hvil i fred Elmarie Wendel. Du var en skøn mor og badass dame', skriver J.C. Wendel på sin Instagram-profil.

Wendel fik sit gennembrud i tv-branchen, da hun spillede Woman i den kendte serie 'Knight Rider' i 1982, hvor David Hasselhoff også var på rollelisten.

Skuespillerinden blev dog mest kendt for sin rolle i den amerikanske komedieserie '3rd Rock From The Sun' fra 1996 til 2001, der også er blevet sendt i Danmark under navnet 'Mælkevejen 1. th.'. Her spillede hun karakteren fru Mamie Dubcek.

Hun har også medvirket i en række andre tv-serier heriblandt 'Seinfield' og 'New York Blues'.

Wendels sidste rolle var i 2014, hvor hun var med i et enkelt afsnit af den amerikanske komedieserie 'The Exes'.

Artiklen fortsætter under billedet.

Elmarie Wendel (yderst til venstre) ses her sammen med en række skuespillere fra tv-serien '3rd Rock From The Sun' heriblandt John Lithgow. Foto: All Over Press
Elmarie Wendel (yderst til venstre) ses her sammen med en række skuespillere fra tv-serien '3rd Rock From The Sun' heriblandt John Lithgow. Foto: All Over Press
 

'Hun var frygtelig sød'
Elmarie Wendels kollega i serien '3rd Rock From The Sun' og mangeårig tv-serie skuespiller Jim Beaver har skrevet et par sidste ord om Elmarie Wendel.

'Jeg har lige hørt fra Elmarie Wendels datter J.C., at min ven og min kollega fra '3rd Rock From The Sun' Elmarie Wendel er død. Hun var højrøstet, sjov og frygtelig, frygtelig sød. Godnat, fru Dubcek, hvor du end er henne', skriver Jim Beaver på sin Twitter-profil.

Den kendte skuespiller og kollega til Elmarie Wendel John Lithgow har også skrevet en rørende hilsen på sin Twitter-profil.

'Åh gud. Elmarie Wendel er død. Familien '3rd Rock From The Sun' sørger over vores værtinde fru Dudcek', skriver han på sin Twitter-profil

Dødsårsagen er endnu ikke blevet offentliggjort.

Mest læste i flash!
Hent flere