Skuespiller i koma med corona: Vågner op uden ben

Broadway-skuespilleren Nick Cordero er nu vågnet efter at have været i medicinsk koma i flere uger

Skuespilleren har ligget på intensiv siden 31. marts. Foto: Getty Images
Skuespilleren har ligget på intensiv siden 31. marts. Foto: Getty Images

Den Tony-nominerede skuespiller Nick Cordero er nu vågnet af sin koma, efter i marts at have fået amputeret benet.

Det fortæller hans kone, Amanda Kloots, på Instagram.

 Se også: Stjerne får amputeret ben efter coronakomplikationer

Skuespilleren mistede benet, mens han var i koma med coronavirus.

I videoen kan man se parrets søn, som Amanda Kloots taler til.

- Far vågen, han er vågen. Jeg spurgte lægen i dag 'kan vi sige, at han er vågnet'. Han er vågen, han er bare meget svag lige nu. Det tager ham meget energi at åbne og lukke øjnene, fortæller hun på en story.

Der er stadig lang vej fra skuespilleren, der kun lige er begyndt at kunne udføre kommandoer, som lægerne, giver ham.

 

Han har været indlagt over 40 dage. Nick Corderos ben blev amputeret 18. april.

Det skete efter hans ben oplevede blodansamlinger, mens han var i respirator.

Skuespilleren oplevede flere komplikationer som slagtilfælde, septisk chok og svamp i lungerne.

Konen fortæller, hun er i tvivl om, hvordan Nick Corderos har fået sygdommen, og at han ikke havde nogle problemer førhen.

- Det her påvirker ikke kun gamle mennesker. Det her er ægte. En helt sund og rask 41-årig mand, lyder det.

150 kommentarer
Vis kommentarer