Skuespiller i problemer: - Jeg aner ikke hvad der sker

Mark Ruffalo måtte filme hele fem endelser på den nye 'Avengers'-film, fordi han tidligere har sladret, før filmen var ude

Ruffalo er åbenbart slet ikke til at stole på. Foto: Polaris Images
Ruffalo er åbenbart slet ikke til at stole på. Foto: Polaris Images

Det kan være svært at holde på de gode historier.

Det kan skuespilleren Mark Ruffalo skrive under på efter at have indspillet den nyeste 'Avengers'-film.

Han blev nemlig bedt om at indspille ikke en, men hele fem forskellige afslutninger på filmen, fordi han tidligere har fortalt lidt for meget til offentligheden om filmenes handling.

Det fortæller han i et interview med E! News.

- Jeg fik ikke engang hele manuskriptet, lyder det frustreret fra skuespilleren, der har rollen som Bruce Banner (Hulk) i filmene.

Han laver heldigvis sjov med hele situationen, men tilkendegiver, at han da var overrasket over, at han skulle filme hele fem forskellige afslutninger på den længe ventede film.

- Jeg aner faktisk ikke, hvad der kommer til at ske, siger han i interviewet.

Det manuskript, som den 51-årige skuespiller modtog, havde 'dummy-scenes' i, altså scener, der slet ikke kommer med i den rigtige film.

Se også: Tusindvis i kø til forsalg på kæmpe blockbuster

Kan ikke holde på noget
Chris Evans, der spiller Captain America i filmene, var med i interviewet, og han lagde ikke skjul på, at man skulle passe på med Mark.

- Han er virkelig farlig. De blev nødt til at gøre det svært for ham at vide, hvad der kommer til at ske, sagde han med et grin.

Han mener nemlig ikke, at Mark Ruffalo har gjort sig fortjent til at vide, hvad der skal ske i den nye film.

- Du har ikke fortjent nogen som helst form for tillid i Marvel-universet. Alt siver ud fra dig, sagde han.

Se også: Billedet vækker opsigt: Kan du genkende verdensstjernen

Har gjort det før
Og det er da også rigtigt, at Mark tidligere er kommet lidt galt afsted.

Til premieren på filmen 'Thor: Ragnarok' kom han til at live-streame de første 20 minutter af filmen til sine følgere på Instagram.

Hos den kendte talkshow-vært Jimmy Fallon kom han også til at sige, hvad den kommende film skulle hedde. Her fik han heldigvis værten til at klippe det ud af showet, så det i det mindste ikke var hele verden, der fandt ud af titlen ret meget før tid.

Heller ikke i 'Thor: Ragnarok' formår Chris Hemsworth at afsløre sit eventuelle talent. Foto: Disney Filmanmeldelser - 26. okt. 2017 - kl. 05:36 Katastrofalt ringe superheltefilm

 

24 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere