Skuespiller kastede køkkenkniv efter sin bror

Den australske skuespiller Liam Hemsworth løfter sløret for, at forholdet til hans brødre ikke altid har været rosenrødt

Her ses den populære skuespiller ankomme til lufthavnen i Sydney i slutningen af maj. (Video: Splash)

(Foto: AP) Intl. kendte - 30. maj. 2016 - kl. 15:23 Skuespiller taler ud om brud med popsild

Er man vokset op med søskende, ved man, at forholdet i barndommen kan være præget af stridigheder, intern konkurrence og en masse skænderier.

Netop denne søskenderelation kan den australske skuespiller Liam Hemsworth nikke genkendende til. Det fortæller han under et interview i en episode af 'The Graham Norton Show' ifølge det amerikanske medie People Magazine.

- Gennem vores barndom var rivaliseringen mellem os ret voldsom. Man kan sammenligne det lidt med 'The Hunger Games'-filmene, siger Liam Hemsworth ifølge People Magazine under 'The Graham Norton Show'.

Magtkampene mellem Liam Hemsworth og hans to ældre brødre, som er skuespillerne Chris og Luke Hemsworth, foregik ikke kun gennem skænderier.

Episoder med våben
'The Last Song'-skuespilleren fortæller nemlig, at rivaliseringen mellem brødrene til tider endte ud i slåskampe, der blev udkæmpet med våben.

- Vi havde nogle episoder med våben. Jeg havde ingen problemer med Luke, da jeg ikke ville have ballade med ham, fordi han er meget ældre end mig. Men Chris og jeg er meget ens, og vi er begge meget stædige, og fordi jeg fysisk var mindre end ham, måtte jeg bruge våben til at forsvare mig, siger Liam Hemsworth og uddyber:

- En dag stod vi og skændtes i køkkenet, og så tog jeg en køkkenkniv og kastede den efter Chris' hoved. Det var dog kun skaftet, der ramte ham.

I dag er Liam Hemsworth gudskelov vokset fra den voldsomme rivalisering med sine to brødre, og de tre har et godt forhold til hinanden og kan ofte ses sammen på den røde løber.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Hent flere