Skuespiller mister ufødt baby efter datter blev dræbt i trafikulykke

Den prisbelønnede, amerikanske skuespiller Ruthie Ann Miles gennemlever en ufattelig familietragedie

Forbipasserende lægger blomster på stedet, hvor to børn blev dræbt i en trafikulykke i marts. Foto: AP
Forbipasserende lægger blomster på stedet, hvor to børn blev dræbt i en trafikulykke i marts. Foto: AP

5. marts i år ramte en vildfaren bilist en gruppe fodgængere på fortovet på Park Slope i bydelen Brooklyn i New York.

Broadway-stjernen Ruthie Ann Miles - der blandt andet har vundet en Tony Award for sin rolle i 'The King & I' -  var blandt ofrene i trafikulykken.

Hun blev selv alvorligt skadet, men slap med livet i behold. Hendes fireårige datter Abigali og en nær vens etårige søn mistede livet.

På tidspunktet for ulykken var Miles gravid i syvende måned, men nu har hun mistet sit ufødte barn. Det skriver flere amerikanske medier - blandt andre Washington Post og New York Times.

Den ufødte datter skulle efter planen havde heddet Sophia Rosemary. Hun døde 11. maj. Det oplyser familiens advokat Ben B. Rubinowitz og tilføjer, at læger har vurderet, at Sophias død er en konsekvens af de alvorlige skader, moderen pådrog sig i forbindelse med trafikulukken.

Ruthie Ann Miles på den røde løber. Foto: All Over Press
Ruthie Ann Miles på den røde løber. Foto: All Over Press

Ifølge advokaten gennemlever familien netop nu en nærmest ubegribelig smerte.

- Som man nok kan forestille sig, så er de overvældede af sorg over deres børns død, siger familiens advokat Ben B. Rubinowitz ifølge New York Times.

Føreren af bilen - der angiveligt besvimede bag rattet før det fatale sammenstød - står til straf på helt op til 15 års fængsel, da hun efter sigende kørte bil trods lægernes advarsel om, at det på grund af hendes sundhedstilstand var uforsvarligt.

Ruthie Ann Miles med sin Tony Award. Foto: All Over Press
Ruthie Ann Miles med sin Tony Award. Foto: All Over Press

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere