Skuespiller og popstjerne død: Blev kun 27 år

Den koreanske skuespiller og popstjerne Cha In-ha er fundet død. Det bekræfter flere sydkoreanske og internationale medier

Det er det tredje dødsfald af en ung stjerne i Sydkorea inden for få måneder. Foto: Instagram
Det er det tredje dødsfald af en ung stjerne i Sydkorea inden for få måneder. Foto: Instagram

Den unge koreanske popstjerne Cha In-ha er fundet død. Han blev kun 27 år.

Det skriver flere medier heriblandt Variety, der har fået nyheden bekræftet af stjernens agenter i Fantagio.

'Vi er knuste over at skulle dele denne triste nyhed med alle, der har sendt kærlighed og støtte,' lyder det i meddelelsen.

Mandag lagde stjernen ellers et billede op på sin Instagram-profil, hvor han skrev 'hold øje allesammen'.

Chas død er den tredje i tre måneder, hvor en sydkoreansk performer er gået bort.

I oktober var det den 25-årige sanger Sulli, og i sidste uge døde popstjernen Goo Hara kun 27 år gammel.

Cha har været en del af branchen i få år, men han har medvirket i dramaer som 'The Banker', 'Miss independent' og i MBC-dramaet 'Love With Flaws'.

Agentbureauet har bedt folk om ikke at sprede rygter om den unge mands død for ikke at gøre familien unødigt kede af det.

Der vil blive afholdt en privat begravelse.

De mange dødsfald har fået mange til at stille spørgsmål ved industrien i Sydkorea.

Selvom mange skuespillere og popgrupper opnår stor succes, lyder det i flere rapporter, at det kommer med en høj pris som stress og pres.

Det er endnu ikke blevet bekræftet, hvad stjernen døde af.

48 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Hent flere