Skuespillerinde raser efter hudfarve-kritik

Ifølge kritikere og Nina Simones familie var Zoe Saldana for lys i huden til at portrættere sanglegenden

Familien kritiserer Zoe Saldana for at gøre Simone for mondæn. Foto: AP
Familien kritiserer Zoe Saldana for at gøre Simone for mondæn. Foto: AP

Portrætfilmen 'Nina' om den legendariske sangerinde Nina Simone skaber stadig stor debat efter premieren i foråret.

Zoe Saldana blev castet som Simone for fire år siden, og allerede der langede kritikere hårdt ud efter skuespillerinden og filmens producere for at hyre en skuespiller, der var alt for lys i huden til at portrættere sangerinden.

Se også: Pirat-stjerne venter tvillinger

Blandt de hårdeste kritikere var Simones egen familie, og den afdøde sangerindes bror kaldte endda castingen af Saldana for 'et overgreb på Ninas arv'.

Den berømte jazz-sanger, Nina Simone sammen med H. Rap Brown i 1967. Foto: AP
Den berømte jazz-sanger, Nina Simone sammen med H. Rap Brown i 1967. Foto: AP
 

I et nyt interview i juliudgaven af magasinet Allure svarer Saldana atter igen på hudfarve-kritikken.

- Film om kvinder - og i særdeleshed mørke kvinder - er ikke populære, så jeg måtte træffe et valg. Jeg ville ikke vente på, at den rigtige mørke skuespillerinde dukkede op og tog rollen, for så ville manuskriptet stadig ligge i skuffen. Castingen af mig er ligegyldig i forhold til vigtigheden af at fortælle Nina Simones historie, mener Saldana.

Se også: Smider tøjet for godt helbred

Under indspilningerne fik Saldana påført en kunstig næse og bruncreme, og særligt det rasede Simones familie over.

- Min mor opvoksede i en tid, hvor hun fik at vide, at hun var for mørk, og at hendes næse var for bred, sagde sangerindens datter, Simone Kelly, til New York Times og rasede efterfølgende på Twitter i flere tweets.

- Nævn aldrig nogensinde Ninas navn igen i resten af dit liv.

- Kære Zoe. Nina var ikke attraktiv, men dit portræt var. Nina var naturlig smuk, filmen var ikke, skrev Kelly, hvortil Saldana nu svarer:

- Der er ingen entydig måde at være mørk på. Jeg er mørk, og Nina ligner halvdelen af min familie. Kom aldrig nogensinde og kig på mig med sådan en foragt, siger den amerikanske skuespillerinde.

Se også: Avatar-stjerne besat af bryster

Zoe Saldana er kendt fra 'Pirates of the Caribbean', 'Guardians of the Galaxy' og 'Avatar', hvor hun spillede den kvindelige hovedrolle.

Skuespillerinden kan ses i filmen 'Star Trek Beyond' fra 21. juli, hvor filmen får dansk biografpremiere.

17 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Hent flere