Slipknot-medlem mister ung datter

Gabrielle Crahan, den yngste datter af Slikpknot-medlemmet Shawn Crahan, har mistet livet

Det dystre band Slipknot er blevet ramt af en tragedie. Foto: Paul Harries
Det dystre band Slipknot er blevet ramt af en tragedie. Foto: Paul Harries

Søndag blev en ekstra sort dag for fans af det amerikanske heavy metal-band Slipknot, da gruppens ene trommeslager, Shawn 'Clown' Craham, annoncerede på det sociale medie Twitter, at han havde mistet sin yngste datter, Gabrielle Crahan.

- Det er med et knust hjerte og den dybeste smerte, at jeg må informere jer om, at min yngste datter, Gabrielle, mistede livet i går, skriver Craham blandt andet i opslaget, hvor han underskriver sig med sit kunstnernavn 'Clown'.

- Hun var 22 år gammel. Begravelsen er ved at blive planlagt. Min familie og jeg beder om, at vores privatliv respekteres i den kommende tid. Mange tak.

Hverken Slipknot selv eller andre familiemedlemmer er kommet med en udtalelse oven på tragedien.

Shawn 'Clown' Crahan under en Slipknot-koncert på Roskilde i 2013. Foto: Anthon Unger/POLFOTO
Shawn 'Clown' Crahan under en Slipknot-koncert på Roskilde i 2013. Foto: Anthon Unger/POLFOTO

Grammy-vindende musiker
Shawn Crahan er det eneste nuværende medlem af Slipknot, som også var med til at grundlægge den Grammy-vindende metal-trup. Han er kendt for at være en stor del af bandets medieproduktion og har blandt andet instrueret flere af deres musikvideoer.

Foruden Slipknot er han medlem af de to mindre kendte bands 'To My Surprise' og 'Dirty Little Rabbits'.

9. august udkommer bandets sjette studiealbum 'We Are Not Your Kind', men allerede nu kan man erhverve sig den første single 'Unsainted'.

Skærm

Mest læste i flash!