'Små og store synder'-stjerne død

Skuespilleren, der især er kendt fra 'Små og store synder' er død i en alder af 89 år

Bill Maynard blev 89 år. Foto: All Over Press
Bill Maynard blev 89 år. Foto: All Over Press

Den engelske skuespiller og komiker Bill Maynard er død. Han blev 89 år.

Det oplyser hans familie ifølge en række engelske medier heriblandt The Independent.

Maynard, der blev født som Walter Frederick George Williams, er især kendt for tv-serien 'Små og store synder', hvor han spillede Claude Greengrass fra 1992 til 2000. Her trak han sig tilbage efter flere slagtilfælde.

Bare tre år senere gjorde han imidlertid comeback i tv-serien 'The Royal', der var en såkaldt spin off-serie af 'Små og store synder'.

Han slog igennem i hjemlandet i 1950'erne som komiker i showet 'Great Scott! It's Maynard', men forlod det sidenhen for at koncentrere sig om skuespillet.

Bill Maynard i rollen som Claude Greengrass i tv-serien 'Små og store synder', der foregår Yorkshire i 1960'erne. Foto: All Over Press
Bill Maynard i rollen som Claude Greengrass i tv-serien 'Små og store synder', der foregår Yorkshire i 1960'erne. Foto: All Over Press
 

Maynard døde på hospitalet i Leicestershire kort efter han havde brækket sin hofte ved et fald fra sin handicapscooter.

Hans svigerdatter, skuespiller Jacqueline Reddin, husker ham således:

- Han var større end livet selv, og han elskede bare showbiz, siger hun ifølge flere medier.

- Han var så stolt af, at han havde arbejdet i 81 år.

Ifølge BBC var han bare otte år, da han begyndte med at optræde, og så sent som sidste år optrådte han i en lille rolle i miniserien 'The Moorside'.

Bill Maynard, der var fraskilt, efterlader sig to børn, fem børnebørn og tre oldebørn.

Se også: Dansk skuespiller i Netflix-serie: Der er en anden pose penge i det

14 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!