Smager på verdens mest stinkende frugt

Mesterkokken Gordon Ramsay får sig lidt af en overraskelse

Gordon Ramsay rejser i programmet 'Uncharted' verden rundt og spiser 'meget' lokal mad.

Den britiske mesterkok fik sig et chok, da han i sidste afsnit af sit nye tv-program 'Uncharted' smagte på verdens mest ildelugtende frugt.

Under en rundtur i Indonesien besluttede han sig for at tage en bid af den 'berygtede' frugt, der hedder 'durian'. Og han var på ingen måde hverken begejstret for smagen eller lugten. På sin Instagram-story lagde han et opslag ud, hvor han skrev:

'Den frugt jeg har mindst lyst til at spise.'

Det skriver flere medier, og her i The Sun kan man på en video og flere billeder se, hvordan Gordon Ramsay bliver udfordret til det yderste af den ildelugtende frugt.

Sådan ser durian-frugten ud, når man har åbnet den. Gordon Ramsay mener, at den ligner en menneskelig hjerne. Foto: Shutterstock
Sådan ser durian-frugten ud, når man har åbnet den. Gordon Ramsay mener, at den ligner en menneskelig hjerne. Foto: Shutterstock
 

Durian-frugten sidder på flere arter af træer, der tilhører Durio-slægten. I folkemunde siges det, at lugten er så slem, at den kan slå en voksen mand omkuld. Mange mener, at frugten direkte lugter af råddenskab.

Der er 30 godkendte og anerkendte Durian-frugter, men kun ni af dem er spiselige.

I afsnittet af 'Uncharted' lugter Gordon Ramsay til durian-frugten og siger til sig selv: - Oh my God!

Han holder sig derefter med sine fingre for næsen for at undgå den forfærdeligt lugt.

En indonesisk kvindelig kok går i gang med at skære frugten ud, så Gordon kan prøvesmage den. Og Gordon udbryder:

- Det ligner en menneskelig hjerne.

Herefter tager han et stykke af frugten i munden, og til sidst lykkes det ham at sluge den.

Sådan ser frugten ud, før den bliver åbnet. Foto: Shutterstock
Sådan ser frugten ud, før den bliver åbnet. Foto: Shutterstock
 

Durian bliver også i visse dele af verden omtalt som 'frugternes konge'. Den ildelugtende frugt har hjemsted i det sydøstlige Asien. Selve smagen beskrives som sødlig og fad.

Da Kristeligt Dagblad for tre år siden skrev artiklen 'Comeback for verdens mest stinkende frugt' blev det også oplyst, at det f.eks. i Thailand er forbudt at tage durian-frugten med indendørs på værelserne og elevatorerne på hotellerne. Det er også forbudt at have den med i indkøbsposer i byens busser og metro. Og i flyvemaskiner er den ildelugtende frugt selvfølgelig også et 'no go'.

Her ses Gordon Ramsay i en anden situation fra sidste afsnit af 'Uncharted', hvor han slår et gigantisk æg ud i en skål. Foto: Planet Photos
Her ses Gordon Ramsay i en anden situation fra sidste afsnit af 'Uncharted', hvor han slår et gigantisk æg ud i en skål. Foto: Planet Photos
 

1 af 4 Her ses Gordon Ramsay i en anden situation fra sidste afsnit af 'Uncharted', hvor han slår et gigantisk æg ud i en skål. Foto: Planet Photos
2 af 4 Sådan ser durian-frugten ud, når man har åbnet den. Gordon Ramsay mener, at den ligner en menneskelig hjerne. Foto: Shutterstock
3 af 4 Sådan ser frugten ud, før den bliver åbnet. Foto: Shutterstock
4 af 4 Mesterkokken Gordon Ramsay fik sig et lille chok, da han skulle smage på verdens mest stinkende frugt. Foto: Shutterstock
49 kommentarer
Vis kommentarer