Smykker for 447 millioner stjålet hos kendt model

Hjemmet i London blev ellers betragtet som topsikret

Godt nok er Tamara Ecclestone rig, men hun er ikke blandt verdens fem rigeste modeller. Redigering: Henrik Houlberg

Tyve har angiveligt gjort noget af et gevaldigt kup, efter at det lykkedes dem at bryde ind i den stenrige model Tamara Ecclestones hjem i London.

Tamara Ecclestone er datter af den britiske milliardær og tidligere administrerende direktør for Formula One Group, Bernie Ecclestone, der administrerer Formel 1-serien.

Det lykkedes tyvene at stikke af med smykker for omkring 447 millioner kroner.

Hjemmet i Hyde Park regnes ellers for at være topsikret med egne sikkerhedsfolk.

Privatfoto
Privatfoto
 

På juleferie
Tamara Ecclestones var sammen med sin mand og femårige datter netop rejst på juleferie, da tyvene sneg sig gennem haven og fandt frem til boksene i den stenrige kvindes soveværelse.

Flere britiske medier beskriver, at der blandt de stjålne smykker er både ringe og øreringe. Også et Cartier armbånd til 720.000 kroner, som Tamara fik i bryllupsgave, er blevet stjålet.

Tamra (yderst til venstre) og hendes milliadær-far Bernie. Dave Benett/Amber Fashion/Getty Images
Tamra (yderst til venstre) og hendes milliadær-far Bernie. Dave Benett/Amber Fashion/Getty Images
 

En talsmand for familien siger: Jeg kan desværre bekræfte, at der har været indbrud i hjemmet. De interne sikkerhedsfolk arbejder sammen med politiet i sagen. Familien har det godt, men de er naturligvis både vrede og rystede over hændelsen.

Det lokale politi bekræfter, at der har været et indbrud på stedet, og at der er forsvundet særligt dyre smykker.

Tamara Ecclestones hjem ligger på en privat og overvåget vej - tæt på Kensington Palace og en række ambassader.

99 kommentarer
Vis kommentarer