Søster om Kardashians vilde kjole: 'Tror du det er halloween?'

Kourtney og Kim Kardashian i vildt skænderi omkring utrolig kjole - se kjolen nede i artiklen

Her ses Kourtney og Kim til 'amFar Gala' tidligere på året. Nede i artiklen kan du se Kim Kardashians vilde kjole og paryk til Met Gala-festen i New York. Video: AP

Selvom søstrene, 40-årige Kourtney Kardashian og hendes lillesøster Kim Kardashian på 38 år, normalt har et tæt og godt forhold, kan det indimellem slå gnister mellem de berømte søstre. 

Det kunne man tydeligt se i det sidste afsnit af den populære tv-serie 'Keeping up with the Kardashians'.

Det skriver flere medier, heriblandt People og Mirror

Her kunne Kourtney nemlig ikke skjule, hvad hun ærligt mente om den vilde kjole og paryk, som Kim Kardashian havde planlagt at tage på i forbindelse med den berømte Met Gala i New York. Det specielle outfit var oven i købet kreeret af designeren Thierry Mugler.

I scenen fra tv-serien facetimer Kim til Kourtney på sin mobil for på forhånd af vise sin søster den turkis-farvede kjole, som hun har planlagt at have på til Met Galaen.

'Hvad i alverden er det der, spørger Kourtney sin søster Kim, der svarer:

'Jeg tænkte også, at jeg vil have den på til din 40-års fødselsdagsfest. Hvad synes du?

'Nej', svarer Kourtney kort og kontant og viser med sit ansigtsudtryk, at hun ikke på nogen måde bryder sig om kjolen.

Herefter forklarer Kim Kardashian, at hun føler sig som verdensstjernen Cher, når hun har kjolen og parykken på.

Kourtney svarer igen kontant:

'Tror du, at det er halloween?'

Kim Kardashian føler sig ramt af bemærkningen og svarer:

'Lad være med at genere mig.'

Efterfølgende har Kim Kardashian forklaret, at hun var dybt skuffet over Kourtneys ord. I det rum, hvorfra Kim Kardashian facetimede med sin søster Kourtney, befandt sig nemlig også designeren Thierry Mugler.

'Det var så utrolig uforskammet og fornedrende. Kourtney var pinlig. Jeg tror ikke, at Kourtney forstår, at det er vigtigt at have en god relation med designere. Hun fatter ikke, hvordan det hele foregår,' forklarer Kim Kardashian.

Søstrene Kardashian er tæt tilknyttet hinanden, men indimellem kan de også skændes, så det brager. (Foto: Ritzau Scanpix)
Søstrene Kardashian er tæt tilknyttet hinanden, men indimellem kan de også skændes, så det brager. (Foto: Ritzau Scanpix)
 

1 af 2 Søstrene Kardashian er tæt tilknyttet hinanden, men indimellem kan de også skændes, så det brager. (Foto: Ritzau Scanpix)
2 af 2 Her ses Kourtney og Kim til 'amFar Gala' tidligere på året. Nede i artiklen kan du se Kim Kardashians vilde kjole og paryk til Met Gala-festen i New York.(Foto: Ritzau Scanpix)
45 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!