Springsteen sviner Trump: Spreder racisme og intolerance

Bruce Springsteen går i flæsket på Donald Trump i en radioudsendelse med komikeren Marc Maron. Han siger, at den kommende præsident vil sprede had og racisme

Bruce Springsteen - ikke så begejstret for Donald Trump. Foto: Pablo Martinez Monsivais/AP.
Bruce Springsteen - ikke så begejstret for Donald Trump. Foto: Pablo Martinez Monsivais/AP.

Sanger Bruce Springsteen støttede åbenlyst Hillary Clinton under præsidentvalget i USA. 'Born in the USA'-sangeren er kke er glad for Trump, og fortæller nu i et radiointerview med komiker Marc Maron, at han 'frygter' fremtiden efter Trumps indsættelse. Det skriver Gaffa.

Se også: Springsteen: Syg i hovedet

I det lange interview fortæller Springsteen blandt andet, at Trumps radikale synspunkter kan være med til at skabe et samfund, hvor det bliver den almene holdning og fuldt ud accepteret.

- Når du lader ånden slippe ud af flasken – hykleri, racisme, intolerance – så er de svære at få ind i flasken igen. Uanset om det er en stigning i hadforbrydelser eller folk, der tror, at de har ret til at tale og opføre sig på en måde, som tidligere blev betragtet som u-amerikansk, og som er u-amerikansk. Det er det, han appellerer til. Min frygt er, at disse ting finder deres plads i et almindeligt civilsamfund, siger han blandt andet i interviewet.

Springsteen fortæller også i interviewet, at Trumps sejr blandt andet skyldes de mange stemmer fra den amerikanske arbejderklasse, som frygter fremtiden i en postindustriel og globaliseret verden.

Se også: Springsteen i ny bog: Slås med depressioner

Bruce Springsteen tordner mod Trumps politiske ideer, så som muren mod Mexico, og kalder dem løgne.

- Det er meget kraftfulde og enkle idéer. Det er løgne, de kan ikke finde sted. Men hvis du har kæmpet i de sidste 30 eller 40 år – og dette har været temaet i meget af mit kreative liv i alle de år – hvis nogen kommer og tilbyder dig noget andet – det er et uimodståeligt valg, siger han i interviewet.

I interviewet snakker Bruce Springsteen dog også om andre ting end amerikansk politik. Blandt andet fortæller han om, hvordan det er at kæmpe mod en depression, hvordan han blev professionel musiker og om forholdet til sin far.

Bruce Springsteen er for tiden aktuel med selvbiografien 'Born to Run'.

Hør hele radioudsendelsen her.

58 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!