Star Wars-fan gik amok i biograf: Sluk din fucking telefon!

Star Wars-fan uddelte knytnæveslag til en biografgænger på grund af en telefon   

Video: David Boyce

En biografgænger ved navn Joe Bond hævder, at han fik et knytnæveslag i ansigtet under visningen af den nye film 'The Rise of Skywalker' i en biograf i Vancouver i Canada. Det skete, da han kom i et skænderi med en anden Star War-fans i biografen, der blev sur, fordi Joe Bond benyttede sin telefon under visningen, da han troede at han fik et opkald fra en babysitter.

Det skriver flere medier heriblandt Independent, Metro  og ET Canada

Joe Bond fik allerede i starten af filmen et telefonopkald, som han mente var fra en babysitter, han havde hyret til at passe sine børn, mens han var i biografen. Men da han tog telefonen for at besvare opkaldet, gik en Star Wars-fan i biografen fuldstændigt amok.

Da Joe Bond bad den skrigende mand om at slappe lidt af, fik han et knytnæveslag i ansigtet.

- Han begyndte at råbe og skrige. Jeg bad ham om at slappe af. Men det ville han ikke. I stedet for gav han mig et knytnæveslag i ansigtet, fortæller Joe Bond til CTV og tilføjer:

- Der var masser af folk, der filmede episoden med deres mobiltelefoner, fordi det var ganske morsomt.

Manden råbte og skreg, da han blev eskorteret ud af biografen af personalet. (Foto: Instagram)
Manden råbte og skreg, da han blev eskorteret ud af biografen af personalet. (Foto: Instagram)
 

Manden, hvis identitet er ukendt, blev buhet ud af alle i biografsalen. Og på et tidspunkt havde personalet fået nok og eskorterede ham ud af biografen.

Men på vej ud af biografen skældte manden hele biografen ud og råbte blandt andet følgende:

- Jeg er en ægte Star Wars-fan. Sluk jeres fucking telefoner! Brug jeres fucking hjerner! I er nogle fucking tabere med alle jeres telefoner!

Således skreg manden, før han afsluttende råbte:

- Jeg har ventet et fucking helt år på det her. Og så er der et eller andet røvhul, der absolut skal bruge sin telefon.

En talsmand fra biografen Scotiabank har siden udtalt:

- Heldigvis var 'The Force' stærk i biografen, hvor personalet skabte ro igen ved at starte filmen forfra.

En Facebook-bruger, der havde lagt filmen ud på sin Facebook skrev følgende:

'En eller anden fyr gik fuldstændig amok, fordi der var en anden person, der tjekkede sin telefon i forbindelse med visningen af filmen. Biografen måtte herefter vise hele filmen forfra. Ironien er næsten smuk.

228 kommentarer
Vis kommentarer