Stifter af kontroversiel sexkult får 120 års fængsel 

Keith Raniere, der er grundlægger af sexkulten Nxivm, skal tilbringe resten af sit liv i fængsel

Keith Raniere skal bruge resten af sit liv i fængsel. Foto: AP
Keith Raniere skal bruge resten af sit liv i fængsel. Foto: AP

Efter adskillige vidner har fortalt om deres ekstreme oplevelser i den kontroversielle sexkult Nxivm, er den 60-årige stifter af selvsamme kult, Keith Raniere, blevet dømt 120 års fængsel.  

Det skriver CNN.

- På trods af alt der er sket og på trods af de utallige ofre, som har ytret deres smerte, så forbliver Raniere upåvirket, lød det blandt andet, da dommeren læste strafudmålingen op i retten i Brooklyn. 

Keith Raniere blev af en jury fundet skyldig i allerede i 2019. Her fandt juryen ham blandt andet skyldig i handel med sex, seksuel udnyttelse af et barn og menneskehandel. 

Det udløste tirsdag en strafudmåling på 120 år, hvor dommeren kaldte Ranieres kriminelle handlinger ’onde, perverse og ekstremt seriøse’.  

I retten blev et tidligere vidneudsagn fra et af offerene læst højt. Det kom fra en på daværende tidspunkt kun 15-årig pige.  

’Imens han gemte vores seksuelle forhold fra andre, forklarede han det til mig ved at fortælle mig, at jeg var meget moden af min alder. Det ved jeg nu var forkert – jeg var et barn. Han udnyttede min uskyld til at gøre, hvad end han ville mod mig – ikke kun seksuelt, men også psykologisk,’ stod der blandt andet i vidneudsagnet. 

Cathrine Oxenbergs datter, India Oxenberg, var en del af Nxivm i årevis. Billedet af mor og datter er fra 2007. I dag er India Oxenberg 29 år. Foto: Getty Images Intl. kendte Kontroversiel sexkult: Bryder tavsheden

Skuespillerdatter blev brændemærket 
Datter af skuespiller Catherine Oxenberg, India Oxenberg, har tidligere på året fortalte om sine grufulde oplevelser i den berygtede sexkult.  

Hun er blandt de mange, som har vidnet mod Keith Reniere.  

India Oxenberg har til People fortalt om den nat, hvor hun blev brændemærket med stifteren Keith Renieres initialer. 

- To kvinder holdt mine hænder og fødder fast, så jeg ikke ville krampe, fortalte hun til mediet og tilføjede: 

- Jeg husker lugten - af kød. Jeg husker, at jeg græd, men uden smerte. Det var ikke en mulighed at sige nej. 

Hun fortalte videre, at det var almindelig procedure i kulten, at man skulle brændemærkes for at blive indlemmet i den hemmelige gruppe af slaver under stifteren Keith Raniere.

Allison Mack i retten i 2018. Foto: AP Intl. kendte Skuespillerinde erkender sig skyldig: Risikerer 40 års fængsel i sexslave-sag

Kendt skuespiller anholdt 
Det er ikke kun Keith Raniere, som står bag de mange grusomheder, der er blevet begået i Nxivm. 

Skuespiller Allison Mack, som er kendt fra tv-serien ’Smallville’, er ligeledes anholdt i sagen, men afventer fortsat sin dom.  

Hun er beskyldt for at have rekrutteret kvinder til sexkulten, hvor de så blev seksuelt udnyttet.   

Ifølge India Oxenbergs fortælling var det også Allison Mack, som rekrutterede hende til kulten, og hun blev kaldt India Oxenbergs 'hersker'. 

Du kan læse mere om hele retssagen mod Keith Raniere her (+).

54 kommentarer
Vis kommentarer