Stjerne overrasker: Skal være far for sjette gang

Skuespilleren Jude Law og hans hustru, Phillipa Coan, venter barn. Det er hendes første, men hans sjette

Jude Law har børn med tre forskellige kvinder. (Arkivfoto) Foto: Mario Anzuoni/Reuters
Jude Law har børn med tre forskellige kvinder. (Arkivfoto) Foto: Mario Anzuoni/Reuters

Skuespilleren Jude Law har endnu en arving på vej.

I forvejen er Hollywoodstjernen, der er kendt fra film som 'The Talented Mr. Ripley' og 'Closer', far til fem børn, som han har med tre forskellige kvinder.

For knap et år siden giftede han sig med erhvervspsykologen Phillipa Coan, og det er hende, der denne gang skal bringe en arving til verden.

Se også: Stjerneskuespiller gift igen

Det skriver Daily Mirror, der har fanget billeder af parret på shoppetur i det nordlige London i weekenden, og her kan man se, hvordan 32-årige Phillipa Coans mave strutter.

Det er hendes første barn, mens Jude Law har tre børn med skuespillerinden og designeren Sadie Frost og to døtre fra to forskellige tidligere forhold.

For den 47-årige Sherlock Holmes-skuespiller er børn bare lykken, og han har tidligere gjort det klart, at han var klar til at udvide familien endnu en gang.

- Jeg elsker det, så hvorfor ikke? Jeg er meget heldig at være i et forhold med en, jeg er vanvittigt forelsket i. Tanken om at få flere børn er bare fantastisk, har han sagt ifølge mediet.

Se også: Jude Law spiser sig tyk i cheeseburgere

17 kommentarer
Vis kommentarer