Stjerne vil tage Cruises plads: Klar til at tæske Bieber

Ifølge Steve-O har han fået lovning på at overtage Tom Cruises plads, hvis han takker nej til at møde Justin Bieber

Justin Bieber udfordrede Tom Cruise til en UFC-kamp. Foto: Shutterstock
Justin Bieber udfordrede Tom Cruise til en UFC-kamp. Foto: Shutterstock

Det skabte overskrifter, da 25-årige Justin Bieber gik til tasterne på Twitter og udfordrede 56-årige Tom Cruise til en slåskamp i UFC-regi.

Udfordringen blev mødt med larmende tavshed fra Tom Cruise, og senere trak Justin Bieber i land. Men i den seneste tid har UFC-chefen Dana White bekræftet, at der har været afholdt positive møder omkring en eventuel kamp.

Det bliver ikke til en kamp mellem stjernerne. Det tør Justin Bieber nemlig ikke alligevel. Foto: Shutterstock Intl. kendte Verdensstjerne trækker i land: Bange for at blive 'smadret'

UFC-stjernen Conor McGregor har også tilbudt af afvikle kampen. Det er dog stadig et stort spørgsmålstegn, om Tom Cruise har interesse i at slås med den 31 år yngre udfordrer. Og skulle det blive et nej, så er afløseren allerede klar.

'Jackass'-stjernen Steve-O er nu kommet på banen. Over for TMZ siger han, at Bieber har udfordret den forkerte, og at han allerede har tilbudt sig selv til kampen over for Dana White.

- Jeg brækker mig over, at mit potentiale i buret bliver overset, siger Steve-O og fortsætter.

- Jeg havde en kort samtale med Dana White, og han er enig i, at hvis Tom Cruise ikke slår til, og nogen skal overtage hans plads i buret mod Justin Bieber, så er jeg manden. Vi gav hånd på det, Dana White og jeg.

Selvtilliden fejler ikke noget hos Steve-O. Foto: All Over Press
Selvtilliden fejler ikke noget hos Steve-O. Foto: All Over Press

Justin Bieber viser muskler og udfordrer nu selveste Tom Cruise til en MMA.kamp. (Foto: Shutterstock) Intl. kendte 'Århundredets kamp': Justin Bieber udfordrer Tom Cruise til MMA-kamp

I udfordringen mere end indikerer Steve-O, at Bieber er en tøsedreng, fordi han udfordrer en, der er så meget ældre end ham selv.

- Jeg mener, at du har valgt en kamp mod den forkerte fyr. Tom Cruise er måske 56 år, men hey, jeg er 45 år, siger han.

Nogle UFC- og MMA-kampe bliver afgjort ualmindeligt hurtigt - bare se på Mark O. Madsens møde med Patrick Nielsen - men det bliver ikke tilfældet, hvis Steve-O får chancen mod Justin Bieber, forsikrer han.

- Jeg kan tage imod en seriøs omgang prygl.

Det kan alle seere af 'Jackass' formentlig skrive under på.

Steve-O kan tage imod en seriøs omgang prygl, lover han. Foto: Privatfoto/Twitter
Steve-O kan tage imod en seriøs omgang prygl, lover han. Foto: Privatfoto/Twitter

76 kommentarer
Vis kommentarer