Stjernekomiker slår igen mod politiet

Den amerikanske komiker Chris Rock bliver hele tiden stoppet af politiet. Nu tager Rock til genmæle på sin helt egen måde

Rock, ekskonen Malaak og familien på ferie i Disney World, Californien. (Foto: AP)
Rock, ekskonen Malaak og familien på ferie i Disney World, Californien. (Foto: AP)

Ifølge celebritynetworth.com skulle komikeren Chris Rock være god for næsten en halv milliard kroner.

Derfor er det måske ikke så underligt, at komikeren fra Brooklyn, New York, kører rundt i en stor dyt. Problemet er bare, at politiet har svært ved at lade ham være i fred.

Faktisk er Chris Rock blevet stoppet af politiet hele tre gange - alene i 2015! Komikeren har endda dokumentation for det hele. Hver gang har han nemlig uploadet en selfie til det sociale medie Instagram, skriver Mashable.

I kommentarfelterne bliver der spekuleret i, hvorvidt Rock bliver stoppet, fordi han er en sort mand i en dyr bil.

Just got pulled over by the cops wish me luck

Et billede slået op af Chris Rock (@chrisrock) den

I'm not even driving stop by the cops again

Et billede slået op af Chris Rock (@chrisrock) den

Stopped by the cops again wish me luck.

Et billede slået op af Chris Rock (@chrisrock) den

Det seneste billede kom på tirsdag. Onsdag tweetede den amerikanske skuespiller, Isaiah Washington, som du måske kender fra serien, ‘Greys hvide verden’, at han nu havde solgt sin dyre Mercedes G500 og købt tre Toyota Prius’er, fordi han var træt af at blive stoppet af politiet.

Samme aften fortalte tv-værten på CNN Tonight, Don Lemon, at han ikke havde mødt politiet, siden han skiftede sin G500 ud med en Prius for fire år siden.

Don Lemons liv er blevet nemmere, efter han skiftede den store Mercedes ud med en miljøvenlig Toyota. (Foto: AP)

Chris Rock har tidligere snakket om, hvordan politiet oftere chikanerer de sorte, end de gør de hvide i USA.

I et afsnit af serien ‘Comedians in Cars Getting Coffee bliver Rock og Jerry Seinfeld stoppet af politiet. Her siger Rock:

- Hvis du ikke var her, ville jeg være hunderæd. Jeg er kendt, men jeg er stadigvæk sort. Men nu hvor du er her, leder jeg bare efter mit kørekort.

Parret bor stadig begge i New Jersey. (Foto: AP) Intl. kendte - 29. dec. 2014 - kl. 08:49 Efter 19 års ægteskab: Komiker går fra konen

32 kommentarer
Vis kommentarer