Stjernemusiker sammen med ung sanger

Rita Ora 'spiller sød musik' med tidligere Blink 182-trommeslager Travis Barker

Den tidligere Blink 182-trommeslager Travis Barker ses her ankomme til Knott's Scary Farm 2015 sammen med sine børn (video: Splash)

Stjernerne har det med at finde sammen på kryds og tværs, og nu er der opstået sød musik mellem en trommeslager og en sangerinde. Det nye stjernepar består af den amerikanske trommeslager Travis Barker, som blev kendt med 90'er-bandet Blink 182, og den britiske sangerinde Rita Ora, som i øjeblikket dømmer håbefulde sangspirer i den britiske udgave af talentshowet 'X-Factor'.

Rita Ora er ikke nogen hel skidt scoring for en 40-årig supertatoveret trommeslager. (Foto: Zuma)
Rita Ora er ikke nogen hel skidt scoring for en 40-årig supertatoveret trommeslager. (Foto: Zuma)
 

Se også: Bikini-Ora gi'r den gas på yacht

Det bekræfter trommeslagerens repræsentant overfor E! News. I sidste uge lagde den 39-årige Blink 182-musiker et billede op af de to sammen ved en basketballkamp i Los Angeles.

- Mig og den smukke Rita Ora til Power 106 All Stars-kampen, skrev han til billedet, hvor han poserer med sin nye 24-årige kæreste.

Se også: Sangerinde taler ud om celebert brud

Det er bestemt ikke første gang, at der er kendis-amoriner i luften for hverken Rita Ora eller Travis Barker. Sangerinden har tidligere set succes-dj'en Calvin Harris, som nu danner par med Taylor Swift, og har datet realitykendissen Rob Kardashian.

Trommeslageren Travis Barker har tidligere været gift med modellen og realitystjernen Shanna Moakler og har desuden været kæreste med modellen Arianny Celeste, som også er en kendt nummerpige.

Sjovt nok var Rita Ora også at finde til Knott's Scary Farm 2015 (video: Splash)

Se også: Sangerinder skyder brysterne frem

7 kommentarer
Vis kommentarer