Stjernepar bryder forlovelsen

Skuespilleren Taraji P. Henson og den tidligere NFL-spiller Kelvin Hayden er gået fra hinanden

Taraji P. Henson og Kelvin Hayden måtte to gange udskyde bryllupsplanerne - og nu er de helt droppet. Foto: Willy Sanjuan/Ritzau Scanpix
Taraji P. Henson og Kelvin Hayden måtte to gange udskyde bryllupsplanerne - og nu er de helt droppet. Foto: Willy Sanjuan/Ritzau Scanpix

Det var en lykkelig Taraji P. Henson, der i 2018 kunne fortælle, at hun skulle giftes, efter hendes kæreste, den tidligere NFL-spiller Kelvin Hayden, havde været på knæ for hende.

'Jeg sagde ja!' jublede hun i maj 2018 med et billede på Instagram, hvor hun tilføjede, at hun var meget glad og var tæt på at besvime, da han gik på knæ for hende.

Den 50-årige skuespiller, der blandt andet er kendt fra serierne 'Empire' og 'Person of Interest' og filmen 'Hidden Figures', nåede dog aldrig at blive gift med den 13 år yngre sportsmand.

Parret har afbrudt forlovelsen og er gået fra hinanden. Det fortæller hun ifølge PEOPLE til radioprogrammet 'The Breakfast Club'.

- Jeg har ikke fortalt det endnu... Men det gik ikke. Jeg prøvede. Jeg sagde: 'Lad os prøve terapi', men hvis begge ikke er på samme side, så føler man, at man selv har hele ansvaret, og det er ikke fair at sætte nogen i den position i et forhold, siger hun.

flash Nasa opkalder hovedkontor efter sort ingeniør kendt fra film

Parret skulle have været gift i april, men de måtte flytte brylluppet til juni på grund af arbejde. På grund af coronavirussen blev vielsen dog heller ikke til noget denne sommer - og nu er brylluppet altså helt afblæst.

Kelvin Hayden stoppede sin karriere i 2014, efter han havde optrådt for hold som Indianapolis Colts, Atlanta Falcons og Chicago Bears. Den tidligere cornerback nåede at vinde Super Bowl én gang i sin karriere.

11 kommentarer
Vis kommentarer