Stjernepar venter deres fjerde barn

Ifølge flere medier bliver stjerneparret forældre igen til maj

Kanye West og Kim Kardashian skal angiveligt være forældre igen. Foto: AP
Kanye West og Kim Kardashian skal angiveligt være forældre igen. Foto: AP

Snart bliver fem til seks hjemme hos stjerneparret Kim Kardashian og Kanye West.

De venter nemlig deres fjerde barn.

Det skriver flere amerikanske medier, heriblandt Us Weekly og People, der begge har fået nyheden bekræftet af kilder tæt på parret.

Kim Kardashian og Kanye West har dog endnu ikke selv bekræftet nyhederne.

Kim Kardashian og Kanye West venter angiveligt deres fjerde barn. Foto: SplashNews.com
Kim Kardashian og Kanye West venter angiveligt deres fjerde barn. Foto: SplashNews.com

Ifølge de amerikanske medier kommer parrets fjerde barn til verden ved hjælp af en rugemor. Det sker angiveligt allerede i maj.

På grund af komplikationer under fødslen af Kim Kardashians og Kanye Wests andet barn, Saint West, var Kardashian nødt til at blive akut opereret, fordi hendes moderkage ikke ville løsne sig.

Se også: Kanye chokerer: Køber vanvittig julegave til Kim K

Derfor valgte parret at gøre brug af en rugemor, da deres yngste barn, Chicago West, kom til verden for 11 måneder siden.

Lægerne har nemlig anbefalet Kardashian, at hun ikke selv bærer endnu et barn, da det kan være farligt for hende.

Samme rugemor
Ifølge de amerikanske medier kommer den lille ny til verden ved hjælp af den samme rugemor, som parret anvendte, da Chicago West kom til verden.

Se også: Kardashians kritiseres for julegave: Grådig, narcissistisk og frastødende

Kim Kardashian har tidligere udtrykt stor tilfredshed med rugemoren.

'Jeg er så taknemmelig for moderne teknologi, og at det overhovedet er muligt. Det er ikke for alle, men jeg elsker min rugemor, og det her var den bedste oplevelse, jeg nogensinde har haft. Vores rugemor har givet os den største gave, nogen kunne give', skrev hun på sin app, efter datteren Chicago var kommet til verden.

'Forbindelsen til vores baby kom med det samme, ligesom hvis hun havde været med os hele tiden. At have en rugemor var så specielt for os, og hun gjorde vores drømme om at udvide familien til virkelighed', skrev hun videre på appen.

Flere børn i vente
Kim Kardashian har tidligere talt åbent om, at hun og Kanye West muligvis ville få flere børn i fremtiden. Det er især et stort ønske for hendes mand at få en stor børneflok.

- Kanye vil have flere børn. Han kører på mig. Han vil have syv børn, han er fastlåst på syv børn, siger Kim i det nyeste afsnit af 'Keeping up with the Kardashians'.

Syv er dog ifølge Kim Kardashian lige i overkanten.

- Syv børn er sindssygt. Jeg kunne aldrig, specielt ikke i den her verden, vi lever i... Jeg har været tøvende omkring at få flere børn, fordi jeg er vågen om natten og tænker på, hvordan mine børn vil overleve i en sindssyg verden som denne, siger hun videre i afsnittet.

Tilsyneladende har Kim Kardashian dog ladet sig overtale sig til at få et barn mere, så børneflokken bliver udvidet til fire.

Parret har sammen North på fem år, Saint på tre år og Chicago på 11 måneder.

Se også: Komplet vanvid! Kim og Kanye flasher voldsom ødselhed

32 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere